6. juni 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbruger i coronaens kølvand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbruger i coronaens kølvand
Debat - 03. april 2020 kl. 06:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anja Philip, formand Forbrugerrådet Tænk

Historier om fyringer og konkurser rammer nærmest dagligt medierne, og kølvandet fra coronavirus vil i den kommende tid formentlig fortsat sende bølger af dårlige økonomiske nyheder ind over Danmark.

Det er først og fremmest hårdt og ulykkeligt for de berørte virksomheder og lønmodtagere.

Men det kan også være rigtig dårligt nyt for forbrugere, der har penge i klemme hos erhvervsdrivende.

Endda på et tidspunkt, hvor mange forbrugeres privatøkonomi i forvejen er, eller kommer, under pres.

En helt særlig situation
Som forbrugere må vi anerkende, at hele samfundet står i en helt særlig situation. Vi bør indstille os på, at derkan være ventetid på at få hjælp fra en erhvervsdrivende, når vi har et udestående, og vi skal også være forberedt på, at vi kan blive tilbudt alternative løsninger, hvis vi har noget til gode. Det bør vi se på med åbent sind, uanset om vi ender med at takke ja eller nej.

Netop i denne helt særlige situation skal der ikke slækkes på vores hårdt tilkæmpede forbrugerrettighederne, der gør, at vi for eksempel kan få refunderet vores penge for en rejse, hvis den bliver aflyst af rejsebureau eller flyselskab.

Men selv om forbrugerlovgivning eller aftalevilkår ikke må holde op med at gælde i krisetider, kan vi forbrugere godt udvise tålmodighed og tage dialogen, så virksomhederne får et pusterum, hvor der er brug for det.

Som forbrugere har vi f.eks. krav på tilbagebetaling i tre år for en vare eller ydelse, vi ikke har fået leveret.

Og selv om de fleste af os næppe er indstillet på at vente så lang tid, er der altså også mulighed for at gøre brug af sin ret som forbruger på et senere tidspunkt.

De gode danske og europæiske forbrugerrettigheder spiller en central rolle, når vi skal have gang i økonomien igen. De betyder nemlig, at vi trygt kan købe produkter og serviceydelser.

Fordi vi ved, at hvis noget går galt, er vi sikret. Trygge forbrugere er handlekraftige forbrugere.

Og dermed yder forbrugerrettighederne også et lille, men vigtigt bidrag til at få sat gang i samfundsøkonomien på den anden side af corona-krisen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?