1. oktober 2020
Lektiecafe på Rønnebær alle. ¬ Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lektiecafe på Rønnebær alle. ¬ Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeskolereformen spiller atter fallit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskolereformen spiller atter fallit
Debat - 07. september 2020 kl. 23:09

Af Magnus Von Dreiager
Landsformand, Konservativ Ungdom

Sommerferien er efterhånden lang tid væk, og cirka 550.000 børn har atter indfundet sig på skolebænken i folkeskolen. Selvom alt ikke er tilbage ved det normale, før corona ramte Danmark, så ligner skoledagen i højere grad den, som vi kender og har kendt siden 2014. Her kom folkeskolereformen, og flere timer blev føjet til skoleskemaet. Bare ikke med hverken øget trivsel eller kvalitet til følge.

Det var langt fra alt som var perfekt i foråret under nedlukningen og den begrænsede genåbning, men vi kan alligevel lære af den. I dag smører man laget af kvalitet alt for tyndt ud på en lang skoledag. Under corona viste det sig, at trivslen hos mange elever steg med de kortere skoledage. Samtidig kom der mere kvalitet i undervisningen, da der var mere tid til den enkelte undervisningstime. Nu er det på tide, at vi tager et opgør med den forfærdelige folkeskolereform.

I dag bliver alle børn tvunget i lektiecafé, endskønt nogle allerede har lavet deres lektier eller ønsker at lave dem derhjemme sammen med sine forældre eller søskende. Det bør være op til forældrene og ikke samfundet at bestemme, hvorvidt ens egne børn skal lave deres lektier i skolen eller derhjemme.

Problemet skabes, når vi svigter de elever, som ikke får den tilstrækkelige hjælp. Når alle elever tvinges til lektiecafé, så prøver man at hjælpe alle, selvom alle ikke har brug for det. Det skaber større forstyrrelse i lektiecaféerne, fordi nogle allerede har lavet deres lektier, men alligevel bliver tvunget til at sidde der.

Åben for nye tanker
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, har tidligere været afvisende over for at forkorte skoledagen. Man må forstå, at folkeskolereformen blot skal have sin tid, og så vil den vise sit værd. Efter forårets oplevelser har hun heldigvis åbnet en smule for nye tanker, men det er der i den grad også behov. Vi kan ikke længere blot se passivt til, mens vi ser skolebørn lænket fast til skolebænken til langt ud på eftermiddagen, samtidig med de mister overskud til deres fritidsaktiviteter og har mindre tid til samvær med deres familie. Det er på tide, at vi stopper med at svigte børnene. Nu må vi gøre noget ved det, så lad os skrotte de lange skoledage, afskaffe de tvungne lektiecafeer og den understøttende undervisning, som aldrig har fungeret.

Giver vi ansvaret tilbage til forældrene, så vil der samtidig skabes flere ressourcer til at hjælpe de børn, som i dag ikke føler, at de får hjælp nok. Når niveauet for den andel af børn ikke har ændret sig siden, at vi fik den tvungne lektiecafé, så bør det stå klart, at det ikke fungerer optimalt. Den understøttende undervisning skulle give bedre og mere varieret undervisning, men det er aldrig sket. Afskaffer man den understøttende undervisning, så bliver der frigivet 3800 årsværk. Tid, som i stedet for kan bruges på øge kvaliteten i folkeskolen.

Dropper vi de tvungne lektiecaféer og får skabt plads til de elever, som i dag ikke føler, at de får den rette hjælp, så er der også ekstra tid til, at de kan få et bedre forhold til deres lærere. Et godt forhold mellem lærer og elev er også godt for elevens samlede læring og vil være med til at kunne løfte elevens faglige niveau. Alene erfaringerne med de tvungne lektiecaféer som følge af folkeskolereformen bør være nok til, at man vælger at afskaffe dem for at kunne hjælpe de svage elever bedre. Et andet spørgsmål er så blot, hvor langt vi ønsker, at staten skal ind i vores liv?

Langt ind i vores liv
Nu er det ikke længere dit ansvar som forælder at sørge for, at dit barn får lavet sine lektier, men skolens ansvar. At holde dit barn fysisk aktivt og sørge for bevægelse kan du heller ikke finde ud af, så det må staten også tage sig af.

Staten er på vej længere og længere ind i vores liv, men med folkeskolereformen er den allerede kommet for langt, når man som forældre ikke kan bestemme, hvor ens eget barn skal lave sine lektier. At kunne have muligheden for at gøre det hjemme sammen med sine forældre giver også bedre mulighed for forældrene at følge med i deres barns skolegang og faglige udvikling i stedet for at se det reduceret til få skole-hjem-samtaler årligt.

Større forældreengagement skaber også bedre udvikling for den enkelte elev, og når forældrene ikke engagerer sig eller kan hjælpe tilstrækkeligt, så er det her, at skolen skal træde til og hjælpe. Dermed bør det kun være til dem, som har behov for det eller ønsker at benytte sig af det, men det skal ikke være tvungent for alle.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?