19. september 2020
Prisen på flæskestegen bør afspejle alle omkostninger - også de samfundsmæssige. Fødevareproduktionen skal ikke kun straffes. Den skal også belønnes.                     Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Prisen på flæskestegen bør afspejle alle omkostninger - også de samfundsmæssige. Fødevareproduktionen skal ikke kun straffes. Den skal også belønnes. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fødevarernes skjulte pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødevarernes skjulte pris
Debat - 03. februar 2020 kl. 13:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Magnus Gaarden, landmand, jordbrugsøkonomistuderende og frivillig i Tænketanken Frej

I mit lokale supermarked koster et halvt kilo hakket oksekød 30 kroner. Det samme gør en bøtte honning. Fødevareprisen afspejler formentligt produktions- distributions- og salgsomkostningerne, men hvad med de omkostninger, fødevaren faktisk har haft på kloden og for samfundet? Der er mange parametre at tage højde for, når man skal købe en fødevare. Mange af os ønsker et mere bæredygtigt forbrug, men ved ikke, hvor vi skal starte. Hvor kommer varen fra? Har der været anvendt handelsgødning eller pesticider? Er fødevaren i det hele tage bæredygtigt produceret, og er den mon pakket ind i plast for at kunne holde lidt længere? Og gad vide, om den egentlig er sund for mig og samfundet?

Men hvad koster varen? Det er typisk her, mange forbrugere bliver fanget i kompleksiteten. Man ser en vare, kigger på prisen og vurderer, om man skal købe varen eller ej.

Varerne har ud over produktions-, distributions- og salgsprisen også en reel pris for samfundet og kloden. F.eks. ved vi, at visse typer af varer, bl.a. tobak, øger risikoen for lungekræft. Det er dyrt for sygehuset at behandle, men det er en omkostning, som vi i et velfærdssamfund betaler for, da det politisk er prioriteret. Tobaksprisen afspejler disse omkostninger ved at have en høj afgift. Man betaler altså for tobakkens negative eksternaliteter (de afledte effekter). Fødevarer har også en effekt på vores menneskers sundhed, på klodens sundhed, biodiversitet m.m. Hvis det viser sig, at vi om 10 år eksempelvis skal bruge 10 mia. kroner på at genoprette natur, der er gået tabt. Hvorfor så ikke medregne den ekstra negative omkostning, der er i fødevareproduktionen, i fødevarernes pris?

Den negative omkostning kaldes med et fagudtryk for »eksternaliteter«, og det er ikke nogen ny tanke i miljøkredse, at det dybest set etisk problematisk, at prisen ikke afspejler den reelle omkostning ved fødevarer eller andre produkter. Men måske er tidspunktet mere modent nu til at rejse debatten igen?

Den animalske produktion i Danmark kræver et langt stykke ad vejen proteinfoder - i form af sojabønner fra Sydamerika og USA. En rationel profitmaksimerende producent vil indkøbe det billigste og mest effektive foder, han/hun kan få, hvilket ofte er soja fra Sydamerika. Noget af sojaproduktionen foregår på arealer, hvor der tidligere var regnskov eller kunne være regnskov. Sojaen sendes på skibe til bl.a. Danmark, hvorefter landmændene fodrer deres husdyr. Vi kender allerede nu til de negative konsekvenser ved at fælde regnskov. Træer i regnskoven har optaget CO2 og producerer ilt - de er gode for klimaet. Regnskoven huser også en stor variation af biodiversitet, og f.eks. Amazonas er et af verdens »hotspots«, når det handler om variation af dyre- og plantearter. På et tidspunkt skal vi måske plante træer for igen at nedsætte drivhusgaseffekten. Dette vil koste dyrt. Ikke kun fordi der er omkostninger forbundet med at plante træer, men også fordi eksternaliteterne har kostet dyrt, da det har haft negativ effekt på klimaet, at regnskoven i første omgang blev fjernet.

Mere ekstremt vejr
Klimaforandringer vil formentlig bevirke mere ekstremt vejr, herunder tørrere somre og fatale høstudbytter, som vi så det i store dele af verden i 2018. Ergo har det kostet os dyrt at fælde regnskov for at producere fødevarer. Dette er blot et eksempel. Listen er lang. For at nævne et par andre eksempler på fødevarer, der indebærer negative eksternaliteter: Palmeolie, oksekød, svinekød og animalsk produktion generelt. Kødproduktion har generelt store negative eksternaliteter, fordi det kræver store arealer til produktion, da der skal produceres foder til dyrene.

En analyse over fødevarernes eksternaliteter vil være svær og tidskrævende, men måske er det besværet og tiden værd. Er det fair at betale 20 kr. for et halvt kilo flæskesteg, som har haft en negativ påvirkning på klima, miljø og biodiversitet? Jeg er ikke i tvivl. Prisen på flæskestegen bør afspejle alle omkostninger - herunder også de samfundsmæssige. Fødevareproduktionen skal ikke kun straffes. Den skal også belønnes. F.eks. er der ved honningproduktion positive eksternaliteter, idet bierne bestøver planterne på de omkringliggende marker. Denne positive eksternalitet bør belønnes økonomisk, og resten af landbruget bør på samme måde belønnes, når produktionen har positive effekter og skaber offentlige goder.

Det står den enkelte forbruger frit for at vælge mellem de udbudte fødevarer i supermarkedet, men hermed en opfordring til, at fødevarens pris i højere grad afspejler dens reelle omkostninger. Selvom det nærmest er umuligt at konstruere en model for prissætning, der tager højde for alle eksternaliteter, vil den formentlig under alle omstændigheder afspejle den reelle omkostning bedre det, vi kender i dag.

Diskussionen er principielt den samme som debatten om CO2 afgift og skatter på flyrejser. Ideen med en flyskat er at beskatte vores forurening. CO2-afgift handler også om, at vi sætter prisen op for svinende adfærd. I artiklen her har jeg redegjort for, at negative eksternaliteter er mange ting, og jeg vil heller ikke love, at det er nemt at finde en den rette afgrænsning og en fair skat på tværs af mange forskellige typer forurening.

Men vi befinder os i dag i en situation, hvor vi kan erkende, at vores adfærd sætter et aftryk på omverdenen. Vi kan se en direkte forbindelse mellem de produkter, vi køber, og det aftryk, de har på omgivelserne. Fra etisk synspunkt er det svært at retfærdiggøre, at vi ikke skulle forholde os til problemstillingen. En »laden stå til« er med andre ord en amoralsk handling.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?