18. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertallets villighed til procesrisiko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertallets villighed til procesrisiko
Debat - 16. juli 2019 kl. 06:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vejsidebombe«

Af Bjørn Elmquist,

advokat, formand for
Retspolitisk Forening

I lederen »Udlændingepolitik står for skud« fredag den 12. juli udtrykkes undren over, at EU-domstolens nylige underkendelse af vores lovgivnings tilknytningskrav ved et tyrkisk ægtepars familiesammenføring ikke kunne være undgået:

»Lovgivningen er trods alt udarbejdet af nogle af centraladministrationens dygtigste jurister, og det bør ikke være helt umuligt at lave holdbar lovgivning, der afspejler, at der er et bredt politisk flertal, der ønsker, at Danmark har en stram udlændingepolitik.«

Lederen sætter ikke spørgsmålstegn ved, om dommen skal respekteres. Heldigvis da. Alt andet ville også være uansvarligt og uholdbart, hvad der dog ikke har afholdt flere af de politiske strammere fra meldinger ved mange lejligheder om, at vi da bare skal ignorere sådanne afgørelser og i øvrigt se at slippe ud af den slags internationale forpligtelser.

Det afholder imidlertid ikke lederen fra at citere den nyudnævnte integrationsminister fra at kalde dommen en vejsidebombe ...

Men den bombe har ingen andre end »det brede politiske flertal« selv anbragt i vejsiden. Så kategorisk har deres krav om stramninger gennem de seneste mange år været, at lovgivningen »skulle gå helt ud til kanten« af vores internationale forpligtelser. Og når der fra centraladministrationens jurister eller fra høringsinstanser ved et lovforslag har været advaret mod, at her gik man nok for langt, blev det fejet af bordet, idet flertallet erklærede sig rede til at løbe den påpegede procesrisiko, dvs. vedtage loven trods risiko for, at den ville blive underkendt i en kommende sag.

Det er jo i sig selv fantastisk. Langt fra de feststemte udmeldinger, f.eks. hvert år på grundlovsdag om, at Danmark, hvad lov og orden samt retsstat angår, er blandt de fremmeste i verden.

Tænk, om vi borgere i vores private eller professionelle adfærd var lige så kynisk villige til at acceptere procesrisikoen. Det er det modsatte af dogmet om, at vi skal opføre os som en god familiefar (bonus pater familias), ellers ifalder vi erstatningsansvar. Og hvad i trafikken? Over for gult gang på gang!

For statens vedkommende taler vi om rettidig omhu, og dér hører procesrisikoen ikke hjemme.