5. august 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem år senere ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem år senere ...
Debat - 30. juni 2021 kl. 09:58

Af Lars Thuesen,
Danmarks ambassadør

i Storbritannien

For fem år siden stemte briterne sig ud af EU. I Danmark nedsatte vi omgående en task force med alle relevante ministerier og oprettede et brexit-sekretariat i Udenrigsministeriet til at samle trådene. Jeg sad på det tidspunkt i Udenrigsministeriets direktion og var med til at sætte det organisatoriske apparat op, men jeg havde ærligt talt ikke forventet, at opgaven ville blive så omfattende, at sekretariatet først kunne nedlægges godt fem år senere!

Folkeafstemningen sendte rystelser gennem Europa, men også gennem det britiske samfund. Det var et tæt resultat, hvor 52 procent stemte for brexit og 48 procent for EU-medlemskab. Efter godt tre år med indenrigspolitisk kaos omkring brexit vandt premierminister Johnson en stor valgsejr på løftet om at få brexit overstået. Efter valgsejren kom udtrædelsesaftalen hurtigt i hus, og den 1. januar i år trådte handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien i kraft.

På ambassaden i London har brexit påvirket alle vores arbejdsområder. En af de mest interessante opgaver er samarbejdet med dansk erhvervsliv, som har store interesser på spil. Storbritannien er vores fjerdestørste samhandelspartner og det land, hvor dansk erhvervsliv har foretaget de største investeringer. Over 240 mia. kroner beløber det sig til. Gennem mine fire år på ambassaden er det blevet til over 100 oplæg for mere end tusind virksomheder om udviklingen i Storbritannien og i brexit-forhandlingerne. På ambassaden etablerede vi også et decideret brexit-netværk med de største danske datterselskaber i Storbritannien. Gennem kvartalsvise møder har vi givet dem lejlighed til at drøfte brexit med britiske ministre, ledende embedsmænd, eksperter og selvfølgelig ambassaden. Desuden har jeg haft et utal af brexit-møder med britiske ministre, parlamentsmedlemmer, departementschefer, virksomhedsledere, erhvervsorganisationer og lobbyister for at redegøre for vores synspunkter og gøre opmærksom på mulige problemer for danske interesser i Storbritannien.

Frihandelsaftale
Aftalen med Storbritannien er den mest omfattende frihandelsaftale, som EU har indgået, og indeholder fuld told- og kvotefrihed. Den omhandler også lige konkurrencevilkår, fiskeri, transport, klima, sundhed og samarbejde på andre områder. Det betyder ikke, at alt fungerer som før. Det gør det langtfra! For eksempel omfatter aftalen kun i begrænset omfang tjenesteydelser, og den frie bevægelighed for arbejdskraften er væk. Danskere og andre EU-borgere bliver nu behandlet som alle andre verdensborgere, der gerne vil arbejde og bo i Storbritannien. Efter brexit er der indført nye kontrolmekanismer for varehandlen. I Storbritannien har der været tale om, at der skal ansættes 50.000 nye toldere og toldagenter, der skal behandle 200-300 millioner ekstra tolderklæringer som følge af brexit. Der er også kommet nye mærkningskrav og ekstra dokumentation for varernes oprindelse.

Sammenfaldet med Covid-krisen gør det vanskeligt at kortlægge konsekvenserne af brexit. Covid-restriktionerne betød, at Storbritanniens BNP faldt med næsten 10 procent i 2020, og de første måneder i år var vi atter underlagt en meget hård lockdown. Den er gradvist blevet lempet, men sidste fase af åbningen af samfundet er blevet udskudt.

Noget ved vi dog om konsekvenserne. Danmark har mistet fiskerirettigheder, og den store grønlandske rejeeksport er blevet pålagt told i Storbritannien, da Grønland ikke er en del af aftalen. Den tidligere så gnidningsfri samhandel er blevet mere besværlig. Nogle små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at omstille sig til de nye krav, mens de store virksomheder har nemmere ved at håndtere det øgede bureaukrati, men det vækker bestemt ikke begejstring!

Opholdstilladelse
For danskerne i Storbritannien har det også konsekvenser. Inden den 1. juli skal de ansøge om opholdstilladelse for at bevare deres rettigheder. På ambassaden har vi haft en stor kommunikationsopgave med at orientere flest mulige danskere i Storbritannien om, at de skal ansøge om opholdstilladelse inden fristens udløb. Vi har holdt orienteringsmøder i forskellige britiske byer, kørt online events og kampagner på de sociale medier for at nå flest mulige danskere inden fristen. Omkring 30.000 danskere har nu fået opholdstilladelse. For EU-borgere som helhed drejer det sig om cirka 5,5 millioner svarende til knap 10 procent af befolkningen i Storbritannien. Det er langt flere end forventet. For danskere, der fremover gerne vil arbejde eller studere i Storbritannien, bliver det sværere og dyrere, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Storbritannien har desværre også valgt at udtræde af Erasmus-programmet, hvilket vil medføre et stort fald i antallet af danske studerende i landet.

Nye vilkår
På ambassaden har vi omstillet os til de nye vilkår. Der skal kæmpes mere for dansk erhvervsliv for at fastholde samhandlen. Vores Borgerservice-afdeling har fået flere og nye opgaver for danskere og briter, ligesom vores Invest in Denmark-afdeling har fået mere at se til, da flere britiske virksomheder henvender sig for at undersøge mulighederne for at etablere sig i Danmark. De politiske bånd mellem vores to lande, som ofte var knyttet til EU-samarbejdet, er blevet markant anderledes og skal omlægges til de nye vilkår. Der er nok at se til, og Covid-restriktionerne på 15. måned gør det ikke nemmere.

Lad os håbe, at ambassaden snart kan vende tilbage til normale arbejdsvilkår, så vi kan sætte fuld turbo på etableringen af det nye forhold til Storbritannien.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?