11. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fantastisk lejlighed til fejring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fantastisk lejlighed til fejring
Debat - 02. december 2019 kl. 15:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dronningen & kronprinsen

Af Benny Normind, Elmely 3, Farum

Det bliver mere og mere udbredt i Europa, at aldrende regenter abdicerer og overlader tronen til næste generation. Meget forståeligt, synes jeg, fordi det er en forfærdelig tradition, at den nye regent skal tage over og påbegynde sin meget vigtige livskarriere samme dag, mor eller far falder bort.

De seneste abdiceringer i Europa:

n Dronning Beatrix trak sig i 2013 i en alder af 75 år efter 33 år som regent og overlod tronen til sønnen Willem-Alexander.

n Den belgiske kong Albert II trak sig ligeledes i 2013 i en alder af 79 år efter 20 regeringsår og overlod tronen til sønnen Philippe.

n Den spanske kong Juan Carlos trak sig (mere eller mindre frivilligt ) i 2014 i en alder af 76 år efter 39 år som konge og overlod tronen til sønnen Felipe.

De tre ca. 50-årige nye regenter kom alle til på et meget velvalgt tidspunkt. De er alle tre meget populære i deres lande. I Spanien er tilliden til kongehuset nu - meget tiltrængt - blevet genskabt. Selvom der er nye strømninger i Europa, skal vores meget dygtige dronning selvfølgelig ikke jages på porten. Majestæten bestemmer selv. Men kunne det ikke være et godt tidspunkt at overlade tronen til kronprins Frederik den 14/1 2022, hvor dronning Margrethe kan fejre sit fantastiske 50-års regeringsjubilæum? Kun Christian den 4. har regeret længere i Danmarks mere end 1000 års historie.

Dronningen vil på dette tidspunkt være knap 82 år, og kronprinsen vil være 53 år.

Ja, så afgjort en fantastisk lejlighed til at fejre dronning Margrethe og til samtidig at byde kronprinsparret velkommen som nyt regentpar.