20. januar 2021
Vi har sparket bolden ned til Erdogan i Tyrkiet (billedet), der nu kan holde hele Europa som gidsel ved at true med at åbne dørene for flygtninge og i mellemtiden afmontere demokratiet i Tyrkiet. Alt imens han opnår store summer fra EU-kassen. Europa har ladet sig vikle sig ind i en absurd situation, skriver Morten Helveg Petersen. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Vi har sparket bolden ned til Erdogan i Tyrkiet (billedet), der nu kan holde hele Europa som gidsel ved at true med at åbne dørene for flygtninge og i mellemtiden afmontere demokratiet i Tyrkiet. Alt imens han opnår store summer fra EU-kassen. Europa har ladet sig vikle sig ind i en absurd situation, skriver Morten Helveg Petersen. Foto: Scanpix
Foto: Kim Amlod/Presidential Press Office/Reuter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er regeringen klar til at vise solidaritet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er regeringen klar til at vise solidaritet?
Debat - 01. december 2020 kl. 06:53

Af Morten Helveg Petersen, MEP (R)

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde for nylig, at dansk udenrigspolitik skal baseres på socialdemokratiske værdier. EU's flygtninge- og migrationsudspil er et oplagt sted at vise disse værdier - særligt hvis solidaritet ellers er en af dem.

Hurtigere screening af flygtningene, mere fokus på hjemsendelse af afviste ansøgere og den omstridte solidaritetsmekanisme baseret på frivillighed.

Der er grund til at glæde sig over, at EU-Kommissionen forrige måned har kastet sig over en af sine nok allersværeste opgaver: En fælles flygtninge- og migrationspolitik. Hvorfor er det så svær en opgave? Fordi medlemslandene vægrer sig ved tanken om, at andre skal bestemme, hvor mange flygtninge, de skal tage.

Resultatet er, at de sydlige lande har oplevet et enormt flygtningepres og som en konsekvens er holdt op med at registrere de flygtninge og migranter, der skyller op på deres kyster. Vi har dermed en stor mængde mennesker i Europa, der ikke er registreret og opholder sig ulovligt, og det er komplet utilfredsstillende, at der reelt ikke er sket noget på de fem år, der er gået, siden flygtningene gik på vores motorveje. En falliterklæring af første grad.

Vi har sparket bolden ned til Erdogan i Tyrkiet, der nu kan holde hele Europa som gidsel ved at true med at åbne dørene for flygtninge og i mellemtiden afmontere demokratiet i Tyrkiet og fængsle politiske modstandere. Alt imens han opnår store summer fra EU-kassen. Europa har ladet sig vikle sig ind i en absurd situation.

På tværs af lande og partier vil vi formentlig gerne nå frem til samme mål: At der er styr på, hvem der kommer ind i Europa, hvem der får asyl og at de, der ikke får asyl, bliver sendt ud igen.

Men hvordan når vi så derhen? Populisterne vil tordne om, at vi skal sørge for at lukke EU's ydre grænser, og det rummer bestemt også en sandhed. Vi skal styrke de ydre grænser. Men vi må også bare se i øjnene, at det aldrig bliver muligt helt at kunne forhindre personer i at rejse ulovligt ind i Europa. Og selv hvis vi kunne, ønsker vi så virkelig et kontinent, der ikke tager imod de, der banker på - fordrevet af krig og ulykke og som har reelt behov for asyl? Det ønsker jeg i hvert fald ikke.

Lunken dansk modtagelse
Kommissionens nye udspil har allerede fået en lunken modtagelse fra regeringen med bemærkninger om, at man ikke tror på tvungen omfordeling af flygtninge. Man taler i stedet om, at flygtninge skal have behandlet deres sager uden for EU, men er ikke i stand til at komme med klare bud på, hvor det skal være. Man har heller ikke lagt sig i selen for at få dette fatamorgana gennemført på EU-niveau, og kommissæren på området har afvist tanken som utopisk.

Så hvad vil regeringen nu gøre? Vil den stadig stå på linje med Ungarn og Viktor Orban og påstå, at der bare skal bygges lejre i imaginære lande, der mest minder om Narnia og Wakanda? Det er uansvarlig og urealistisk.

Hvordan forestiller man sig, at man kan lægge pres på de afvistes hjemlande, hvis ikke man står sammen? Kommissionen lægger op til, at man blandt andet skal stramme visumreglerne for lande, der ikke tager imod afviste asylansøgere. Men det kan vi da kun opnå, hvis vi står sammen.

I mine øjne er det nye migrationsudspil ikke perfekt, og det er tydeligt, at Kommissionen har forsøgt at diske op med et kompromis, der desværre er blevet udvandet så meget, at det ikke opfylder sit formål. Jeg havde ventet - og håbet - at der ville blive sat hårdt ind med reduktion i støtteordninger over for lande, der ikke vil være solidariske. Det fraveg Kommissionen.

Derfor er det, vi har på bordet nu, heller ikke nok fra vores synspunkt. Vi skal i Europa-Parlamentet derfor forsøge at få øget ambitionerne i den her aftale. Der er fortsat en hel del ting, der er uafklarede i dette udspil. F.eks. at man hævder, man vil være i stand til at screene flygtninge på blot fem dage.

Men det er detaljer: Det vigtige er, at landene nu arbejder sammen for at få det her til at flyve. Foreløbigt er forhandlingerne strandet i ministerrådet, men forhandlingerne vil formentlig nå i mål i løbet af foråret.

Regeringen bør være sig sit ansvar voksent i stedet for blot at stikke hovedet i busken. Strømmen af flygtninge og migranter går ikke over af sig selv. Hvis regeringen mener noget med sin snak om værdier, er her en oplagt chance. Prøv med solidaritet. For uden solidaritet mellem landene, fungerer EU ikke. Lad os byde ind med konstruktive danske bidrag til fælles løsninger af fælles problemer.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?