18. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu værre uden SF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu værre uden SF
Debat - 03. juni 2019 kl. 13:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Flemming Thornæs
Formand, SF Hillerød

Skovlyet 4, Gadevang

I medierne har Enhedslisten kritiseret SF's deltagelse i Ghettoforliget.

Korrekt - det er ikke et »kønt« forlig, men uden SF kunne det været blevet endnu mere »blåt«, eller »sort« - om man vil.

SF's »fodaftryk« var at redde Landsbyggefonden, hvis formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering, og ikke at bruge halvdelen af Fondens midler til at rive gode almennyttige boliger ned, som var regeringens oplæg.

Derudover fik vi reddet midler til boligsociale indsatser og en aftale om, at provenu ved salg af almennyttige boliger kan benyttes til at bygge nye almene boliger, samt at sikre genhusning af alle, som måtte blive berørt af forliget.

Det vigtigste budskab er nok, at en forfejlet boligpolitik igennem årtier har placeret de svageste borgere i de samme boligområder, eksempelvis med den negative konsekvens, at nogle skoler kun har tosprogede børn. Skal integrationen forbedres, så må der være en bedre fordeling, så børn kan lære hinanden at kende på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel, så de kan blive socialt bevidste samfundsborgere.

Det er nemt at stå udenfor og have rene fingre, noget andet er at rage de værste kastanjer ud af ilden - det kan give sorte negle.