6. juni 2020
- Jeg gør gerne Macrons ord til mine. Han talte nemlig ikke til »europæerne«, men til franskmændene. Frankrig først, skriver Morten Messerschmidt om den franske præsidents opfordring til at stå sammen i kampen mod coronavirusset.                                                                     Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

- Jeg gør gerne Macrons ord til mine. Han talte nemlig ikke til »europæerne«, men til franskmændene. Frankrig først, skriver Morten Messerschmidt om den franske præsidents opfordring til at stå sammen i kampen mod coronavirusset. Foto: Scanpix
Foto: LUDOVIC MARIN/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU skal reformeres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU skal reformeres
Debat - 06. april 2020 kl. 14:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Morten Messerschmidt, MF (DF)

Siden 2017 har den franske præsident Macron været EU-systemets store håb. Ingen har som han opfordret til »europæisk solidaritet«. Den seneste måned har dog afsløret, at det i virkeligheden kniber gevaldigt med solidariteten. Og ironisk nok var det netop Macron, der som den første EU-leder lod beskyttelsesmasker konfiskere for at »fordele dem til sundhedspersonale og til franske borgere, der er ramt af coronavirus«, som han skrev på Twitter. Det betød, at en ordre på millioner af masker til det britiske sundhedsvæsen blev standset. Så meget for Det Indre Marked og solidariteten.

Men Frankrig var langt fra alene om at bryde »EU-solidariteten«. 4. marts forbød Merkel eksport af medicinske værnemidler. De schweiziske aviser beskrev, hvordan den tyske ambassadør blev kaldt til kammeratlig samtale, efter at tyske toldmyndigheder forhindrede en schweizisk lastbil med 240.000 beskyttelsesmasker i at returnere til Schweiz. Ikke just udtryk for solidaritet. Således altså EU's to kernelande - Frankrig og Tyskland.

Men især grænsekontrollen har den seneste måned gået sin sejrsgang over kontinentet. I sidste uge opfordrede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen godt nok helhjertet til, at landene droppede grænsekontrollen. Men heldigvis var der ingen ude i den virkelige verden, som lyttede til hende. Tværtimod lukkede Østrig som første land den 10. marts sine grænser. Dagen efter var det Sloveniens tur, og 12. marts Tjekkiets. Dagen efter kom turen til Schweiz, samtidig med at Den Europæiske Centralbanks direktør Christine Lagarde i øvrigt afviste Italiens anmodning om økonomisk hjælp til at håndtere pandemien. Men også Spanien har mærket, hvordan EU-solidariteten er en illusion. Efter forgæves at have bedt om hjælp fra EU henvendte den spanske regering sig derfor til Nato med bøn om at anskaffe 1,5 million ansigtsmasker og 450.000 respiratorer.

14. marts lukkede Danmark som bekendt grænsen. 15. marts gjorde Polen det. 16. marts kom Tyskland til, mens Orban i Ungarn alene tillod ungarske statsborgere indrejse i landet.

17. marts beslaglagde tjekkiske myndigheder 110.000 ansigtsmasker på vej til Italien, men valgte alligevel ugen efter - situationen taget i betragtning - at levere de konfiskerede varer videre til de hårdt prøvede italienere. Ingen ved, hvad den uges forsinkelser betød for Italiens situation. Tjekkiet var dog ikke ene om at tænke på sig selv først. 25. marts bremsede de polske myndigheder et enormt parti hånddesinfektionmiddel, som skulle have været afsted til den norske virksomhed Norenco, der sælger håndsprit til vores skandinaviske marked.

Vil ikke skose nogen
Alt dette nævner jeg ikke for at skose nogen. Jeg kan godt forstå, at man først og fremmest tænker på sine egne. Det er lidt ligesom i flyveren, hvor man i tilfælde af uheld også skal sætte sin egen maske på, før man hjælper andre. Det giver mening, for vores muligheder for at hjælpe andre er nu engang størst, når vi selv har ro på sagerne.

Nej, mit ærinde er at understrege hulheden i EU's propagandamaskine. For hvorfor har vi en sundhedskommissær, når det tydeligvis er de nationale sundhedsmyndigheder, vi stoler på? Hvorfor har vi et agentur for bekæmpelse af smitsomme sygdomme, når det eneste, de gør, er at videreformidle nyheder fra medlemslandene? Hvorfor har vi en krisestyringskommissær, når han midt i krisen er helt usynlig?

Jeg er varm tilhænger af frihandel. Og hvis EU var en frihandelsunion, ville jeg være dens største støtte. Men det er EU netop ikke. EU blander sig i alt fra vores arbejdsmarked til udlændingepolitik, over grænsekontrol til finanspolitik. Gang på gang sættes vi, der er danskernes egentlige repræsentanter, til side. Men når krisen virkelig banker på, er det kun vores egne regeringer, vi kan stole på og regne med. Det er måske en trist erkendelse for nogen; men det er sandt.

Derfor bør EU grundlæggende reformeres, så man alene fokuserer på problemer som handel, miljø og forbrugerbeskyttelse. Og kan EU ikke reformeres, må Storbritannien tænde et håb om, at der også er et liv uden for de 12 stjerners union. For som Macron sagde forleden, da han talte i Mulhouse: »Når vi går i krig, går vi fuldt ind i den, vi mobiliserer i samlet flok. Jeg ser i vores land opsplitning, tvivl, alle dem, der ønsker at splitte landet, når det er nødvendigt kun at have én kæphest: At stå samlet i kampen mod virusset. Jeg opfordrer til dét sammenhold og dét engagement«.

Jeg gør gerne Macrons ord til mine. Han talte nemlig ikke til »europæerne«, men til franskmændene. Fran- krig først!

farnske

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?