25. marts 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU-hæren er ikke længere en bøhmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-hæren er ikke længere en bøhmand
Debat - 18. februar 2019 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forsvarsforbehold
Af Catharina Sørensen,

forskningschef,
Tænketanken
Europa

Da Danmark fik forsvarsforbeholdet i 1993, spillede bekymringer for en EU-hær en stor rolle. Men sådan er det ikke længere. I dag ønsker et flertal af danskerne faktisk at Danmark går med i en EU-hær.

Ifølge en ny stor meningsmåling er 50 pct. af danskerne helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. 31 pct. er uenige, mens hver femte er i tvivl.

Det er vigtigt signal fra danskerne, som kalder på en ny debat om forsvarsforbeholdet.

I sig selv forbliver en EU-hær et yderst usandsynligt scenarie, som end ikke er på tegnebrættet i Bruxelles. EU's forsvarssamarbejde fungerer ved, at hvert land har fuld suverænitet til at vælge, hvilke EU-missioner, det ønsker at deltage i, og alle beslutninger træffes ved enstemmighed.

Forsvarsforbeholdet betyder blot, at Danmark ikke kan vælge at deltage - selv om missionen måtte være i vores nationale interesse. Uden forbeholdet kan vi stadigvæk sige nej til at deltage i missioner, men vi har til gengæld muligheden for at sige ja, hvis vi ønsker det.

På den måde er forsvarsforbeholdet en benspænd, som vi valgt at begå på os selv. I 1993 sagde vi, at vi end ikke ville have muligheden for at deltage. Og sådan blev det. I dag er der endda lande uden for EU, som vælger at støtte op om EU's missioner. Men det kan Danmark ikke.

Med tanke på, hvor ofte EU-hæren er blevet brugt som et skræmmebillede til forsvar for det gamle forsvarsforbehold, er det overraskende, hvor mange danskere, der faktisk er klar til at deltage i den. Det er ikke længere en bøhmand i debatten om et europæisk forsvarssamarbejde.

En del af forklaringen er nok, at verden i de seneste år synes at være blevet mere usikker. Trump sår tvivl om det amerikanske engagement i NATO-samarbejdet, og Putin har invaderet Ukraine - et naboland til EU.

Det har fået flere til at indse, at vi brug for at arbejde tæt sammen med vores nære allierede - også på det forsvarspolitiske område. Faktisk er det kun hos vælgerne hos SF og Enhedslisten, hvor der er flere, som er »uenige« end »enige« i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Det har måske mere med en generel modstand mod militær oprustning end med modstand mod EU at gøre.

Dansk Folkepartis vælgere er splittede i to lige store lejre. Hos resten af partierne i Folketinget er der solid opbakning til at gå med i en EU-hær blandt vælgerne.