10. december 2019
Boris Johnson under en af sine mange taler i Underhuset. Den nye premierminister har som det første udnævnt en lang række nye og brexit-loyale ministre, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at han arver en konservativ regering i mindretal. 	                                                                                                                                                                                                                                                                                    Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Boris Johnson under en af sine mange taler i Underhuset. Den nye premierminister har som det første udnævnt en lang række nye og brexit-loyale ministre, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at han arver en konservativ regering i mindretal. Foto: Scanpix
Foto: HO/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det må briste eller bære for Boris J.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det må briste eller bære for Boris J.
Debat - 31. juli 2019 kl. 22:09
Af Lars Thuesen Danmarks ambassadør i Storbritannien
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Do or Die«. Med sædvanlig flair for kraftfulde udtalelser har Storbritanniens nye premierminister Boris Johnson slået fast, at landet udtræder af EU den 31. oktober med eller uden en aftale.

Boris Johnson har en fortid som udenrigsminister og borgmester i London. 24/7 afløste han Theresa May, der i slutningen af maj kastede håndklædet i ringen. Mays beslutning satte gang i et formandskapløb hos De Konservative, hvor et rekordstort felt på ikke færre end 10 kandidater startede et udskilningsløb, som Johnson i sidste uge vandt med 66 procent af stemmerne blandt partimedlemmerne.

I Mays tre år som premierminister har brexit fyldt alt i Storbritanniens politiske liv. Krisesituationer såsom en bølge af terrorangreb, en stor og dybt tragisk brandkatastrofe og Ruslands anvendelse af nervegas på britisk jord overtog kun dagsordenen for en kort stund, inden brexit atter tog over. Brexit var da også årsagen til, at May valgte at gå.

Historikernes dom over Mays tre regeringsår vil næppe være nådig, selvom brexit-afstemningen ikke var Mays idé, og resultatet heller ikke var hendes ønske. Hun lykkedes ganske vist med at forhandle en udtrædelsesaftale på plads med EU og overlevede efterfølgende en mistillidsafstemning i det britiske parlament. Men flertallet for udtrædelsesaftalen i det britiske Underhus fandt hun aldrig.

Tre forgæves forsøg

Hele tre gange forsøgte hun, men blev hver gang nedstemt af oppositionen og de hårdeste brexit-tilhængere fra hendes eget parti. May var i øvrigt i gang med at forberede fjerde runde i parlamentet, da modstanden blev for overvældende. Det seneste halve år er det kun gået ned ad bakke for De Konservative i meningsmålingerne, og den ultimative nedtur kom ved valget til Europa-Parlamentet den 23. maj, hvor De Konservative fik sølle ni procent af stemmerne. Forinden havde May forsøgt at lande et nationalt kompromis om brexit sammen med det største oppositionsparti, Labour. Det lykkedes imidlertid ikke, og efterhånden som forhandlingerne kørte fast, forsvandt forhåbningerne om national samling omkring brexit.

Johnson har som det første udnævnt en lang række nye og brexit-loyale ministre, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at han arver en konservativ regering i mindretal. Ligesom forgængeren er han afhængig af mandaterne fra partiet DUP fra Nordirland. Desuden står han over for et splittet parlament og en splittet befolkning, hvor brexit-fronterne synes at være trukket endnu hårdere op end ved folkeafstemningen i 2016, hvor 52 procent af briterne stemte for at forlade EU. Datoen for udtrædelse er efter britisk ønske og efter forhandlinger med EU blevet udskudt to gange og er nu fastsat til den 31. oktober.

Den ny premierminister har således under 100 dage til at levere det brexit, som Theresa May ikke formåede gennem sin treårige regeringsperiode.

Ud uden aftale, hvis...

Johnson var bannerfører for EU-modstanderne under folkeafstemningen, mens May var for EU-medlemskabet, om end hun efter afstemningen forpligtigede sig til at bringe Storbritannien ud af EU. Johnson har erklæret, at han ikke vil anmode EU om endnu en udsættelse men vil forhandle en ny udtrædelsesaftale på plads inden fristen. Lykkes det ikke, siger Johnson, vil han trække Storbritannien ud af EU uden en aftale den 31. oktober.

Denne taktik møder opbakning blandt alle de nye ministre og mange af Johnsons tilhængere, men udgør imidlertid endnu et problem for Johnson: Et flertal i Underhuset inklusiv flere konservative parlamentsmedlemmer er nemlig imod at udtræde af EU uden en aftale og ønsker at forhindre dette for enhver pris. For at undgå dette må Johnsons første træk forventes at være et forsøg på at forhandle en ny aftale på plads med et EU, som ikke ønsker at genåbne udtrædelsesaftalen.

Tiden vil vise, om det vil lykkes for ham. »Do or die« er lige om hjørnet. Spekulationer om nyvalg kører allerede nu på livet løs i de britiske medier.