14. november 2019
Morten Messerschmidt: Det er vigtigt, at vi bruger energien fornuftigt. Ikke alene for klimaet, men også for at drive efterspørgslen hos virksomheder som Rockwool, Danfoss mv. På den måde sikrer vi en grøn omstilling, hvor alle kan være med - uanset tegnebogens størrelse.
gallery icon

Se billedserie

Morten Messerschmidt: Det er vigtigt, at vi bruger energien fornuftigt. Ikke alene for klimaet, men også for at drive efterspørgslen hos virksomheder som Rockwool, Danfoss mv. På den måde sikrer vi en grøn omstilling, hvor alle kan være med - uanset tegnebogens størrelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det handler om hvordan vi bliver grøn førernation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om hvordan vi bliver grøn førernation
Debat - 04. november 2019 kl. 14:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Morten Messerschmidt MF (DF) Klimaordfører, valgt i Nordsjælland

Det centrale er i klimadebatten handler ikke om, hvorvidt Danmark skal være en grøn førernation, men hvordan. Her har Dansk Folkeparti lanceret en række konkrete bud. Ikke mindst skal fortidens fejl undgås. Sidst jeg sad i Folketinget, var PSO-systemet én af de helt store kampe. PSO'en var den støtte, der skabte udviklingen af havvind og andet godt. Men det var også en afgift, som ramte de svagest stillede familier hårdest. Den vej skal vi aldrig gå ned ad igen. Derimod skal vi omlægge elafgiften, så den sikrer, at alle kan tilvælge det grønne samfund. Derfor bør elafgiften fastsættes på baggrund af strømmens lave CO2-indhold, så prisen kan sænkes markant i de kommende år, ligesom vi skal sikre, at energirenoveringer altid er en god forretning.

Især i visse dele af Danmark står energivenlige investeringer ikke altid mål med husets værdi - fordi investeringen overstiger den værdistigning, det påfører huset. Derfor skal vi målrette en indsats mod de boliger, hvor investeringen ikke bærer sig selv. Det gælder særligt boliger uden for fjernvarmenettet, der opvarmes med oliefyr eller energikoks. For det er vigtigt, at vi bruger energien fornuftigt. Ikke alene for klimaet, men også for at drive efterspørgslen hos virksomheder som Rockwool, Danfoss mv. På den måde sikrer vi en grøn omstilling, hvor alle kan være med - uanset tegnebogens størrelse.

350 milliarder kroner
Jeg glæder mig over pensionssektorens melding om at ville investere op til 350 milliarder kroner. Den grønne omstilling kommer nemlig kun, hvis det også er en god forretning. Kun ved at gøre klimapolitik til handels- og erhvervspolitik kan vi udvikle de teknologier, som skal lede den globale omstilling. At gå forrest i Danmark, har ingen værdi, hvis det ikke skaber teknologier, som kan få resten af verden til at følge trop. Derfor kræver vi, at der indføres en ventil i regeringens høje ambitioner. Skulle det vise sig, at det ambitiøse mål frem mod 2030 på et tidspunkt kommer til at koste arbejdspladser, vil vi have mulighed for at kunne gennemføre de sidste procentpoint af CO2-reduktion uden for landets grænser. At reducere med 70 procent bliver svært nok i sig selv. For mens vi i Danmark holder fanen højt, er der mange lande også i EU, der kører på noget nær frihjul. Frem mod 2030 har lande som Bulgarien og Rumænien eksempelvis forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet med bare 0 og to procent i de sektorer, som ikke er underlagt EU's kvotesystem.

Det stiller os i et dilemma. For naturligvis er det godt at være ambitiøs. Men kan prisen for dansk CO2-reduktion ikke blive for høj? Eksempelvis for venstrefløjens evige prygelknaben - landbruget. For ikke bare Danmark, men også resten af verden vil det være en katastrofe, hvis klimaloven koster arbejdspladser i landbruget. Dansk landbrug er nemlig en vaskeægte CO2-succeshistorie. Siden 1990 har man formået at forøge produktionen med 31 procent, mens udledningen af drivhusgasser er reduceret med 16 procent, kvælstof med 37 procent og ammoniak med 43 procent. Det kan vi være stolte af. Ja, det bør hele verden være taknemmelig for. Dansk Landbrug viser nemlig den vej, som resten af verden bør følge. Og derfor kan prisen for at reducere CO2-udslippet i 2030 blive for høj.

Derfor vil vi have mulighed for eksempelvis gennem skovrejsning eller andre lavt hængende frugter i de østeuropæiske lande at kunne købe de sidste procentpoint af målet, hvis det i årene op mod 2030 viser sig, at prisen ved at nå det alene i Danmark bliver for høj. At flytte arbejdspladser til Østeuropa nedbringer ikke CO2-udspillet. Tværtimod gør det hele verden skade.

Landbrug og flyindustri
I stedet for at straffe landbruget skal vi insistere på, at den nuværende linje fortsættes og stimuleres. I fællesskab skal vi forske og udvikle de foderstoffer fra eksempelvis tang, som gør, at belastningen på vore marker bliver mindre. I fællesskab skal vi udvikle de enzymer og tilsætningsstoffer, som reducerer det direkte udslip af klimagasser. I fællesskab mellem landbrug og flyindustri skal vi udvikle den pyrolyseteknologi, som omdanner landbrugets restprodukter til flybrændstoffer. Kun i forpligtende samarbejde sikrer vi den udvikling der gør, at vi når målene.