20. januar 2021
Regeringen har muligheden for at handle nu. Inden årsskiftet er den nemlig afsender på et udkast til en ny havplan, og afsættet for planen skal ifølgeEU være hensynet til havnaturen. Havene omkring Danmark udgør tilsammen det dobbelte af det danske land- areal, og havplanen skal være havets svar på landjordens planlov. Claus Rødgaard Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Regeringen har muligheden for at handle nu. Inden årsskiftet er den nemlig afsender på et udkast til en ny havplan, og afsættet for planen skal ifølgeEU være hensynet til havnaturen. Havene omkring Danmark udgør tilsammen det dobbelte af det danske land- areal, og havplanen skal være havets svar på landjordens planlov. Claus Rødgaard Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det forsømte hav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det forsømte hav
Debat - 27. november 2020 kl. 06:56

Af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Boblerev med farvestrålende søanemoner og sønelliker. Store tangskove, der strækker sig mod lyset og bede af svajende ålegræs med et mylder af fiskeyngel. Store stimer af sild, torsk og makreller og sømrokker, der elegant flyver henover sandbunden.

Vi har gennem generationer set på havet som en uudtømmelig ressource. Konsekvensen er, at vi i dag gennem- pløjer størstedelen af den danske havbund med stærkt ødelæggende bundtrawl og sågar bomtrawl, ligesom fiskebestandene fiskes lige til kanten af udryddelse og nogle gange over.

Det er måske derfor, at vi uden at blinke tillader, at gydepladser og havnatur ødelægges af hårdhændet råstofindvinding og forurenende havbrug. Og det er måske derfor, vi bruger havet som afløb for et storforurenende landbrug og lader underdimensionerede spildevandsanlæg sende en tilfældig puls af tusind og atter tusind tons urenset spildevand ud i havet.

Det natursyn holder naturligvis ikke. Tværtimod.

For havet er kommet i en ufatteligt ringe tilstand, og det betyder, at Danmark ikke lever ikke op til en eneste af de internationale regler og direktiver, der skal beskytte havnaturen.

Det betyder, at vi efterlader en langt fattigere natur til vores efterkommere, og det betyder, at vi giver dem langt ringere mulighed for at leve af havets ellers rige ressourcer. Vi er med andre ord i fuld gang med at tømme forrådskammeret for fisk. For eksempel er 46 procent af bestandene i Nordsøen og Nordøstatlanten fisket over den grænse, den videnskabelige rådgivning har sat som bæredygtig - altså den mængde fisk, vi kan hente op af havet, uden at en bestand mister sin mulighed for at reproducere sig selv. 46 procent fiskes over den grænse.

Og overfiskeri påvirker ikke kun de fiskebestande, der overfiskes. Det påvirker naturligvis hele fødekæden og dermed hele det marine økosystem - fra havfugle til vandmænd.

Indre farvande er også usunde
Selv i de beskyttede områder fiskes der stadig med bundslæbende redskaber, trawl og garn og det skønnes, at mindre end to procent reelt er beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, og at kun næppe mærkbare 0,02 procent af den beskyttede havnatur er lukket for alle former for fiskeri.

Det er ikke kun langt ude på havet, det går ad H til. Heller ikke vores indre farvande - altså fjorde, bugter og vige er sunde. Tværtimod. Det danske landbrug har politisk velsignelse til at udlede enorme mængder kvælstof, og det udløser omfattende iltsvind. Den forgangne sommer er ingen undtagelse. Ilten blev banket ud af f.eks. Limfjorden og iltsvindet i Hjarbæk Fjord var så massivt, at giftig svovlbrinte trængte op og slog alt levende i fjorden ihjel.

Regeringen har muligheden for at handle nu. Inden årsskiftet er den nemlig afsender på et udkast til en ny havplan, og afsættet for planen skal ifølgeEU være hensynet til havnaturen. Havene omkring Danmark udgør tilsammen det dobbelte af det danske land- areal, og havplanen skal være havets svar på landjordens planlov.

Vi forventer, at der udlægges mindst 10 procent af havet til urørt hav, der hvor nogle af de største naturværdier findes. At mindst 30 procent af havområdet bliver reelt beskyttet og at vi nu for alvor får forbud mod bundtrawl og bomtrawl i vores eksisterende beskyttede områder.

Havplanen binder brugen af havet de næste 10 år. Det er med andre ord havets skæbne, der bliver tegnet med stregerne på søkortet i de kommende uger og måneder. Den er derfor ekstremt vigtigt, og der findes ikke argumenter for at lade naturen vige. For en rig havnatur er en fremtidssikring af fiskerierhvervet. Og et sundt hav er en mægtig allieret, når det gælder klimakrisen.

F.eks. vil sunde havøkosystemer med udbredt ålegræs være langt bedre CO2-lagring end en fuldstændig gennemtrawlet og ødelagt havbund. Naturbaserede løsninger på havet er omkostningseffektive virkemidler i klimakampen akkurat, som de er det på land og her er det vigtigt, at regeringen evner at se klimakrisen og biodiversitetskrisen i sammenhæng.

Så kære regering. Det er nu, I skal handle. For klimaet og for mallemukker, sæler, rev, torsk, sandbanker, marsvin, vilde laks, små hajer, plankton og de samfund af sære væsener, der også hører hjemme i havene omkring Danmark.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?