3. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er tid til forandring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er tid til forandring
Debat - 15. juni 2021 kl. 14:12

Af Doris Irene Stenver, læge, regionsrådskandidat (V)

Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2022 understreger, at der er stort behov for forandring i sundhedsvæsnet. Udfordringerne kan kun et stykke ad vejen løses ved at tilføre flere penge. I takt med at der bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme, gælder det om at løse opgaverne der, hvor der er det bedste match mellem effektivitet, kvalitet og omkostninger. Det er nødvendigt at tænke i nye baner og sætte turbo på udviklingen på mange forskellige områder.

Først og fremmest haster det med at nå til enighed i Folketinget om en sundhedsaftale, der skal afklare fremtidens fordeling af opgaver mellem kommuner, regioner og lægepraksis. De nye supersygehuse indeholder relativt få sengepladser. Her får vi kun lov at komme, hvis vi har brug for højt specialiseret behandling. I fremtiden skal langt flere sundhedsopgaver løses ude i kommunerne, i lægepraksis og i patientens eget hjem. Naturligvis i tæt samarbejde med regionerne.

National handleplan
Også på psykiatri-området haster det med en ny national handleplan. I Danmark har vi længe haft kræft- og hjerteplaner, der har ført til markante fremskridt for patienterne og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Samme systematiske tilgang har vi endnu ikke, når det gælder patienter med psykiske lidelser. Det skyldes ikke mangel på viden, men snarere manglende politisk vilje til at prioritere dette område. En kommende national psykiatriplan skal indeholde bud på, hvordan samarbejdet mellem kommuner og regioner bedst kan finde sted.

Vi skal udvide brugen af ny teknologi og digitale løsninger. Erfaringerne under Covid-19-pandemien efterlader ingen tvivl om, at digitale løsninger udgør et kæmpemæssigt potentiale for effektivisering og bedre anvendelse af ressourcerne. Heldigvis ønsker stadig flere borgere digitale løsninger i deres møde med sundhedsvæsnet og den øvrige offentlige sektor.

Digitale løsninger kan opfylde mange af de ønsker, som patienter og pårørende har til fremtidens sundhedsvæsen. Det handler om tilgængelighed, fleksibilitet, sammenhæng og kvalitet. Patienter og pårørende ønsker, at sundhedstilbuddene er tæt på og nemt tilgængelige, og at de passer ind i hverdagen. Patienterne ønsker sammenhæng - et sundhedsvæsen der »taler sammen«.

Derfor er det positivt, at der i den nye økonomiaftale afsættes penge til øget digitalisering - primært med henblik på at øge tilgængelighed, sammenhæng og brugervenlighed i den offentlige sektor, herunder sundhedsvæsnet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?