4. juni 2020
Vi kom til at yde vor indsats til støtte for den tyske krigsførelse og krigens forlængelse. Det var bestemt ikke tilsigtet, men sådan var det. Først med modstandsbevægelsen blev der rettet op på det billede, skriver Jørn Bro.  På billedet drager tyske soldater afsted mod Tyskland efter kapitulationen.           Foto: Scanpix
Vi kom til at yde vor indsats til støtte for den tyske krigsførelse og krigens forlængelse. Det var bestemt ikke tilsigtet, men sådan var det. Først med modstandsbevægelsen blev der rettet op på det billede, skriver Jørn Bro. På billedet drager tyske soldater afsted mod Tyskland efter kapitulationen. Foto: Scanpix
Foto: Thomas Hee/Bent Henriksen / Nationaltidende
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er farligt at være et militært tomrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er farligt at være et militært tomrum
Debat - 11. maj 2020 kl. 14:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jørn Bro, Birkevej 30, Stenløse, pensioneret politimester

Den kupagtige, tyske besættelse af Danmark den 9.april 1940 var en voldsomt traumatisk begivenhed, som naturligvis i 80-året igen må optage sindene og debatten. En række artikler i dagbladene har fra flere vinkler belyst emnet, og der er lige udkommet et omfattende værk af historikeren Steen Andersen om 9. april: »Der er intet foruroligende for Danmark«. Et velbelyst emne, men der synes at mangle en vinkel - den pacifistiske tænkning.

Stort set alle synes enige om, at da vi kom frem til den 9. april, var der ikke andet at gøre end at give op og gennemføre den gnidningsfri kapitulation, som mange danskere glædede sig over. Og tyskerne kunne glæde sig over et vellykket røveri med minimale omkostninger. Det nød de godt af i fem år. Regelmæssigt henved 200.000 soldater og sidst på besættelsen ca. 200.000 tyske flygtninge på gratis kost, plus lufthavne og feltbefæstninger til beskyttelse af Tysklands nordflanke på den danske stats regning. Vi kunne have fået et storslået forsvar for det røvede beløb.

Storslået inkompetente
Det hævdes hyppigt, at det tyske overfald kom overraskende på vore beslutningstagere. Det må man ikke håbe er rigtigt, for så var de storslået inkompetente. De havde alle de underretninger, man kunne forlange. Spørgsmålet var og er, hvordan de reagerede på den storpolitiske udvikling og de konkrete efterretninger, der forelå.

Den tyske besættelse af Danmark var en helt forventelig konsekvens af den førte, danske politik. Beslutningen om øjeblikkelig kapitulation blev truffet gennem en lang proces, der blev indledt med Forsvarsordningen af 1922, og som løb videre gennem den politiske debat og de politiske beslutninger op gennem 1930'erne. Det politiske grundlag blev skabt af Det Radikale Venstres næsten hadefulde »anti-militarisme« og nedrustningspolitik, der jo i høj grad skabte partiet. Den toneangivende, politiske tænkning manifesterede sig i højlydt undsigelse af »eksistensforsvar«, og den lagde lige så højlydt vægt på afrustning og neutralitet.

Fra et ganske stærkt dansk forsvar under Første Verdenskrig forvandledes Danmark målbevidst til et militært tomrum på flanken af et militariseret og aggressivt Tyskland. Der skulle ikke herske tvivl om vor fredelighed. Her vil ikke blive løsnet et skud - højst et varselsskud til markering af neutraliteten.

Neutralitet var det alt bærende begreb. Det var arvegods fra Første Verdenskrig, og det blev støttet på Folkeforbundsillusioner. Ideologisk hvilede mellemkrigstidens neutralitetstænkning på en stærk pacifisme, der var næret af Første Verdenskrigs rædsler. Pacifismen var stærkt udbredt i de vesteuropæiske lande og i USA og var således en meget væsentlig faktor i politikdannelsen.

I Danmark stod pacifismen rodfæstet i Det Radikale Venstre og stærkt i Socialdemokratiet og nåede ind i Venstre. Pacifismen havde den væsentlige fordel, at dens udøvelse var meget billig i drift. Det var bestemt ikke pacifisterne og neutralisternes hensigt, men de bidrog med deres forsvarsnedbrydende politik i væsentlig grad til Hitlers militære succes over for de vestlige lande i krigens indledende faser.

Ikke med i debatten
Det undrer mig, at pacifismens politiske betydning ikke berøres i nævneværdig grad i debatten. Norge var begunstiget af et godt forsvarsterræn, men havde et meget svagt forsvar, præget af en stærkt pacifistisk statsminister.

Pacifismen blev i datiden set som udtryk for høj moral, humanisme og menneskekærlighed. Neutralitet og nedrustning var i datidens debat udtryk for nøgternt klarsyn og illusionsløs vurdering af de forsvarspolitiske muligheder, og dens tilhængere så sig i stærk modsætning til forkrampede, urealistiske æresbegreber og romantisk nationalisme, man mente, styrede forsvarstilhængere.

Desværre var pacifismen ikke slået an i Tyskland, og det var jo ret afgørende. Tyskland havde for alle, der ville se, udviklet sig til en forbryderstat. Statsminister Stauning modtog talrige rædselsberetninger fra flygtede, tyske partikammerater, og en støjende tysk presse var fuldt tilgængelig.Datidens beslutningstagere syntes at klynge sig til billedet af Tyskland fra Første Verdenskrig som en nok militariseret, brutal stormagt, men dog en retsstat med et velfungerende retsvæsen og en legalitetsbåret embedsstand, så dem kunne man nok forhandle fornuft med som under Første Verdenskrig. Men det syntes helt uovervejet, at et nedrustet Danmark - et militært tomrum - intet havde at forhandle med, hverken over for Tyskland eller England og repræsenterede som sådan både en trussel og en fristende mulighed for begge lande.

Hovedmålsætningen om at holde Danmark ude af stormagtsopgør var i samtiden uomtvistelig rigtig, men hvis denne målsætning skulle være andet end ønsketænkning, krævede det et stærkt forsvar og et veludviklet civilforsvar af en sådan kapacitet og kvalitet, at en stormagt, der jo havde andre engagementer, ville overveje andre muligheder end et militært overfald.

Selv med et stærkt forsvar kunne en opgivelse af kampen på et tidligt tidspunkt være den bedste beslutning, men regering og folketing havde haft handlemuligheder, f.eks et forhandlingsforløb i stedet for lammet modtagelse af et diktat.

Rettede op på billedet
Danmark kom i den almindelige opfattelse godt gennem krigen og besættelsen. I glæden herover, må vi også se den kendsgerning i øjnene, at vi kom til at yde vor indsats til støtte for den tyske krigsførelse og krigens forlængelse. Det var bestemt ikke tilsigtet, men sådan var det. Først med modstandsbevægelsen blev der rettet op på det billede, men det er en anden historie.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?