25. januar 2020
Som udenrigsminister har jeg hver dag den store ære og fornøjelse at repræsentere Danmark i verden. Her møder jeg både høj og lav. Langt de fleste lyser op, når de hører, at jeg er fra Danmark, skriver Jeppe Kofod. 	                                                                                                                                                          Foto:  Anders Aarkrog Jepsen/Scanpix
Som udenrigsminister har jeg hver dag den store ære og fornøjelse at repræsentere Danmark i verden. Her møder jeg både høj og lav. Langt de fleste lyser op, når de hører, at jeg er fra Danmark, skriver Jeppe Kofod. Foto: Anders Aarkrog Jepsen/Scanpix
Foto: Anders Aarkrog Jepsen/Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Sca
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bedste af Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bedste af Danmark
Debat - 16. december 2019 kl. 12:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jeppe Kofod Udenrigsminister (S)

Finanslovsforhandlinger er altid noget særligt. Men denne, synes jeg, skiller sig ud. Ikke alene fordi det er den første finanslov indgået af det nye flertal efter folketingsvalget. Men fordi den så klart rækker ud mod fremtiden og genbekræfter over for verden, alt dét som Danmark er kendt for globalt.

Som udenrigsminister har jeg hver dag den store ære og fornøjelse at repræsentere Danmark i verden. Her møder jeg både høj og lav. Fra statsoverhoveder og regeringschefer til forretningsfolk og civilsamfundsorganisationer og manden på gaden. Langt de fleste lyser op, når de hører, at jeg er fra Danmark.

De taler om et stærkt velfærdssamfund, om en grøn klimakæmper, om vores innovative forsknings- og vidensmiljøer. Alt dét, som vi også selv bryster os af. Men også alt det, som - hvis vi skal være helt ærlige - har fremstået stadig mere slidt de seneste år.

Hvis man, som jeg, er forælder, så tror jeg, man kan genkende en bekymrende og på mange måder uforståelig udvikling. Samfundet omkring os synes at blive stadigt rigere. Privatforbruget stiger hos langt de fleste, og gaverne under juletræet er vist blevet både lidt flere og lidt større.

Men hvad med velfærdssamfundet? Hvordan ser det ud i vores børns institutioner og skoler? På hospitalerne og på plejehjemmene? Er den samme velstandsfremgang at spore her? Ikke rigtigt. Alt for ofte mødes vores børn, vores forældre og vi selv af institutioner, hvor tidens tand har tygget godt igennem både møblement og bygninger.

Der er ingen tvivl om, at både institutionerne selv, kommunerne og regionerne gør alt, hvad de kan for at få enderne til at mødes. Men det er ikke altid muligt, fordi mange års borgerligt økonomisk flertal har resulteret i et velfærdsefterslæb. Her vægtede man skattelettelser over velfærd.

Men nu er der heldigvis kommet et nyt flertal i Folketinget. Et velfærdsflertal. Et klimaflertal. Et fremtidsflertal. Der er brug for at hanke op i vores fælles kernevelfærd og prioritere den. At værdsætte de tusindvis af offentligt ansatte, som jo er selve rygraden i vores velfungerende samfundsmodel. For uden pædagogerne, sygeplejerskerne, sosu'erne og deres faglige fæller var der ingen velfærd at få. Så simpelt er det jo i virkeligheden.

Velfærdens finanslov
Derfor har Socialdemokratiet, sammen med det nye politiske flertal, prioriteret at lave en velfærdens finanslov, der etablerer en grøn klimafond på 25 mia. kr. En finanslov der afskaffer uddannelsesloftet. En finanslov der betyder flere pædagoger, flere sygeplejersker, flere lærere i folkeskolen, et løft af psykiatrien, mere værdighed i ældreplejen og en styrket indsats mod social dumping.

Velfærd er ikke gratis, og man kan ikke spare sig til velfærd. Det lader sig ikke gøre. Derfor siger vi også ærligt, at vi bliver nødt til at skaffe pengene til de investeringer, vi nu foretager os. Og vi vil også sikre os, i videst mulig grad, at de ting der nu bliver dyrere er ting vi alligevel ønsker at begrænse. For folkesundhedens skyld. For naturens skyld. For klimaets skyld.

Derfor stiger afgifterne på plasticposer og engangsservice. Vi sløjfer den tidligere regerings udmeldte skattelettelse til folk der har firmatelefon, og vi hæver priserne på cigaretter. Det er en fair, fremsynet og fornuftig tilgang, der både begrænser skadevirkninger på vores miljø, klima og folkesundhed, samtidig med, at vi sikrer råd til styrkelse af velfærden og den grønne omstilling.

Er vi så i mål nu? Er velfærdsefterslæbet indhentet? Er klimamålene nu inden for rækkevidde? Nej, bestemt ikke. Der er meget at gøre endnu. Men nu er vi i gang. Der er sat en retning, og den vil vi forfølge.