19. oktober 2019
Brian Mikkelsen Erhvervsminister
Brian Mikkelsen Erhvervsminister
Foto: Helle Moos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det andet vigtige valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det andet vigtige valg
Debat - 08. maj 2019 kl. 14:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv

arrow Læs også: Christiansborg skubber EU-valget væk fra rampelyset

Medierne er i disse dage fyldt med nyheder og historier om det kommende folketingsvalg 5. juni.

Som tidligere folkevalgt synes jeg naturligvis også, at det er vigtigt og spændende, hvordan valget forløber, og hvem der vinder. Og i min nuværende position er jeg meget optaget af, hvad resultatet betyder for danske virksomhedernes vilkår. Alt det som politikerne lover at bruge penge på, skal jo finansieres af danske virksomheder, så det bør også være et tema, at danske virksomheder skal have bedre vilkår, hvis vi fortsat skal skabe vækst og arbejdspladser.

Men der er også et andet valg, som næsten uanset hvad kommer til at stå i skyggen af folketingsvalget. Det er valget til Europa-Parlamentet, som finder sted 26. maj. Det er et valg, som bliver vigtigere og vigtigere. Parlamentet har altid haft en vigtig rolle, men i de senere år er denne rolle blevet mere afgørende, og der vedtages og gennemføres vigtig lovgivning, der er helt afgørende for Danmark. I dag er parlamentet medlovgivere eller skal høres i alle vigtige spørgsmål, og derfor er det absolut ikke ligegyldigt, hvem der repræsenterer Danmark i Bruxelles og Strasbourg.

Da Storbritannien desværre besluttede at udtræde af EU, var der flere herhjemme, som flirtede med tanken om, at vi skulle prøve noget lignende i Danmark. Det er der heldigvis ikke mange, der taler om mere, og det er der gode grunde til.

Svært at overvurdere betydningen

Det er svært at overvurdere, hvor meget EU betyder for danske virksomheder og dansk økonomi. Det Indre Marked, hvor varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital kan flytte frit mellem EU-landende har været en enorm fordel for danske virksomheder og Danmark som sådan. Vores største eksportmarkeder ligger i EU og vi har været utroligt dygtige til at udnytte mulighederne i den frie bevægelighed. Derfor er det også meget vigtigt for dansk erhvervsliv at Det Indre Marked fungerer så godt som muligt. At der ikke er nogen forhindringer for bevægeligheden og at lande bliver straffet, hvis de bryder reglerne.

Service eller tjenesteydelser er vigtigt for dansk økonomi. Faktisk arbejder langt de fleste danskere i dag i serviceerhverv i modsætning til klassiske industrierhverv. Vi arbejder blandt andet med udvikling af nye produkter, markedsføring, handel, transport og andre områder, som servicerer mennesker eller virksomheder. For Dansk Erhverv er det afgørende, at vi får Det Indre Marked for service til at fungerer bedre. Der er et stort uudnyttet potentiale her - særligt for danske virksomheder.

En anden vigtig del af vores EU-medlemskab er de frihandelsaftaler, som unionen indgår med lande uden for EU. Ligesom med Det Indre Marked har vi været dygtige til at udnytte mulighederne. Verden er blevet mere globaliseret over de seneste 20-30 år og det er en kæmpe fordel for danske virksomheder. Nu er vi i en situation, hvor USA og andre er begyndt at gå i den modsatte retning og vil lukke deres markeder mere. Dansk erhvervslivs budskab til politikerne er, at der skal fuldt tryk på, og vi skal indgå flere frihandelsaftaler. Senest har vi indgået aftaler med Japan og Canada om at gøre det lettere at handle, og der er et kæmpe potentiale for danske virksomheder i bare de to aftaler. Det er igen utroligt vigtigt for dansk økonomi, at vi kan handle så frit som muligt med hele verden. Det arbejde skal fortsættes, så vi kan få flere aftaler og få mulighed for at købe og sælge på flere markeder. Det bør være et topprioritet for danske parlamentarikere.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet bestemmer altså mere, end de fleste tror. Derfor håber jeg meget, at der også bliver tid til at diskuterer EU og EU's fremtid i de kommende uger. Det er et vigtigt valg, som ikke bør overskygges af folketingsvalget 5. juni.

arrow EP-kandidat vil have juridisk bindende klimalov og ligestilling
08. maj 2019 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:24