15. april 2021
Martin Larsson
Foto: Martin Larsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er bedre løsninger end HH-forbindelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er bedre løsninger end HH-forbindelsen
Debat - 06. april 2021 kl. 06:15

Trafikdebat

Af Christian Alexandersson, ansvarlig for projektet Europasporet, en fast forbindelse mellem København og Landskrona, Landskrona Kommune

For nylig dumpede transportminister Benny Engelbrecht (S) forslaget om en HH-forbindelse. Ud over at forbindelsen vil kræve et milliardtilskud fra den danske stat, peger Benny Engelbrecht også på to andre store problemer med HH-forbindelsen. For det første vil flere svenske tog på Kystbanen skabe uønskede forsinkelser. For det andet ønsker man ikke en ny motorvejskorridor gennem Nordsjælland med mere lastbiltrafik og trængsel.

I Landskrona har vi de seneste år argumenteret for, at der er andre og bedre forslag på en ny Øresundsforbindelse end HH. Nu hvor den strategiske analyse af HH-forbindelsen er præsenteret, ønsker vi en åben og faktabaseret debat om en ny Øresundsforbindelse. I vores optik er det en selvfølge, at man undersøger samtlige muligheder, inden man tager en beslutning om en så stor og vigtigt investering som en ny forbindelse.

Alle slags tog
Vores forslag er, at en fast forbindelse mellem Landskrona og København til både biler og tog undersøges nærmere. Fordelen ved denne strækning er, at den kan håndtere alle slags tog inklusiv lange, tunge godstog og fjerntog. Man kan udvikle togsystemet og flytte gods- og persontransport fra vej til jernbane, hvilket der helt enkelt ikke er mulighed for med HH-forbindelsen. Med forslaget om en Landskrona-København-forbindelse, skal der i fremtiden ikke køre svenske tog på Kystbanen, og rettiddighed kan opretholdes.

Bilforbindelsen til Landskrona foreslår vi forbindes til den kommende Østlig Ringvej rundt om København og dermed uden om Nordsjælland. Den trafikstigning, som Femern-forbindelsen om nogle år forventes at medføre, vil altså med denne løsning ikke påvirke Nordsjælland.

Selvfinansierende
På grund af de gode muligheder for at udvikle den grænseoverskridende gods- og persontrafik kan Landskrona-København-forbindelsen finansiere sig selv på samme både som Femern-forbindelsen. Der bliver med andre ord ikke behov for statslig medfinansiering. Projektet er ikke kompliceret at bygge, men kan sammenlignes med byggeriet af Citytunellen i Malmø.

Danske trafikforskere har løftet Landskrona-København som en løsning på kapacitetsproblemerne i København. Og vigtige nationale aktører i Sverige som SJ og Green Cargo anser, at denne løsning bør undersøges nærmere.

Vi er klar til en dialog om, hvordan vi fremtidssikrer trafikken over Øresund. Vi har et konkret og velstuderet forslag med stort potentiale, som bør undersøges nærmere af danske og svenske myndigheder. Spørgsmålet er, hvornår de regionale aktører er klar at undersøge andre forslag på en ny Øresundsforbindelser end HH?

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?