2. december 2020
Julen varer længe - koster mange penge. Et plaster på såret er, at man kan spare penge ved at købe på nettet. Men her snyder enkelte fupfirmaer, så nogle foretrækker at gå i forretninger, hvor man kan få et venligt smil og en faglig gavesnak med en sød ekspeditrice. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Julen varer længe - koster mange penge. Et plaster på såret er, at man kan spare penge ved at købe på nettet. Men her snyder enkelte fupfirmaer, så nogle foretrækker at gå i forretninger, hvor man kan få et venligt smil og en faglig gavesnak med en sød ekspeditrice. Foto: Scanpix
Foto: Aske Muff/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den fortabte jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fortabte jul
Debat - 17. december 2019 kl. 22:13

Af Visti Christensen
Helsingørsgade 2, Hillerød

Så er det juletid. Eller vintertid, som det hedder på svensk og arabisk. Og gavetid er det jo også. Black Friday indledte den. I gamle dage var der noget, der hed langfredag. Den var også sort. Men adventstid betyder reklametid. Både i forrige og sidste uge modtog vi 0,8 kilo materiale, selvom postkassens mærkat pænt siger »Nej tak« til reklamer. Godt, at papircontaineren er stor, og fint, at vi har træer, der indånder, hvad mennesker udånder af CO2, som i skolens gamle lærebøger hed kultveilte.

I adventstiden forventer vi, at noget skal komme. I kirken kan opleves »De ni læsninger«, kirkekoncert med popsangere og luciaoptog med videre. Hvis ikke det sidste er afskaffet. Som i Sverige, der ellers indførte skikken. Men nu skal andre kulturelle lys erstatte de gamle, og ved adventsgudstjenesterne springer man ofte prædikenen over. Måske fordi de foreskrevne tekster handler om noget så gammeldags som Jesu genkomst. Men Kristi genkomst er ellers Guds løsning på klimakrisen og alle andre kriser. Men hvis ikke Messias kommer igen denne adventstid heller, så må vi jo nøjes med at fejre hans fødselsdag nummer 2019.

Da julen falmede
Julen falmede og blev merkantil i 1970'erne. Allerede fra oktober. Årets omsætning skulle stige, så man fik et større lagerindkøb at skrive af på inden nytårsstatus. Det blev næsten for meget. Gassen gik af ballonen midt i december, og flere faldt i søvn under højdepunktet i kirken juleaftensdag.

Romernes fest: Sol Invictus, solens sejrsfest, er glemt. Kun pakkekalenderen er genopstået for små 50 år siden. Og nu går bedsteforældre hjemmefra i nedtrykt julestemning, fordi de ikke kan blive ved med at finde på 24 småting og slik til de mange børnebørn, som ikke må skuffes i den søde juletid. En hyggelig ting fra den romerske solhvervsfest var, at herskabet legede tjenestefolk og omvendt. Men det er aldrig rigtig slået an i Norden. Vi vil ikke bytte roller med de fattige. Så hellere bytte koner ved julefrokosterne.

Overfyldt af socialrealisme
Medierne gjorde, hvad de kunne. Tv's julekalendere blev dog overfyldt af socialrealisme og omdøbtes til u-lands- kalendere. Temaet med jesusbarnet i krybben kom ikke på tale. Nisser, trolde og sære ting og indfald udtænktes, og til sidst var idéerne ret intetsigende. Poul og Nulle fik lov at vise børn, hvad en sort skærm er, og hvor mørkt der er i et hul i jorden. Det var hul i hovedet. Underholdningen var såre langt fra en Kristusmesse. For nisser er is og sne det rene vand, og julens oprindelige kristne indhold var overset selv i kulissen. Det det rene vand og ingenting. I vor tid bliver adventstiden kædet sammen med juleaften. Når byens juletræ tændes på Torvet, spilles »Et barn er født i Betlehem« for fuld udblæsning.

Julens overgang til de moderne tider betød nye tiltag. Der er spredte rester tilbage af allehelgensaften, hvor man mindes årets døde familiemedlemmer ved gudstjeneste med lys på gravene. Men det er nu på retur, overhalet af halloweens nye skræk- og rædselsfest, hvor djævlemasker med blod, slik, tøj, våben, udstyr og græskarkunst skal overgå sig selv fra år til år. Det begyndte med import af Valentins dag fra USA. En god håndsrækning til betrængte blomsterhandlere og et pift af romantik til os, der har været gift så længe, at man glemmer bryllupsdagen, sættes i karantæne, eller idømmes støvsugning de næste uger.

Nettet og fupfirmaerne
Julen varer længe - koster mange penge. Et plaster på såret er, at man kan spare penge ved at købe på nettet. Men her snyder enkelte fupfirmaer, så nogle foretrækker at gå i forretninger, hvor man kan få et venligt smil og en faglig gavesnak med en sød ekspeditrice. Og så måske slippe for stressende musak og det kønsløse: »Så må du have en fortsat god dag.« For hvem ved, om dagen hidtil har været rædselsfuld? Før hed det »far vel« eller »god dag«. Ønsket herom lå implicit i konteksten, som det hedder på nudansk.

Nå, men ellers går det jo godt i juletiden. Med lys, gran og julemusik, nisser, gløgg og dekorationer til salg på Torvet. Men de fleste finder - eller opfinder - nok den bedste julehygge derhjemme. Og hvis det er sandt, at julen er fortabt og juleglæden er blevet borte, så er der altid håb om, at den kan findes igen.

Kaj Munk udtrykte det således: »Juleevangeliet er verdens bedste eventyr. Men julen skal altså handle lidt om Jesus. Ellers er der ikke noget ved noget!« Så hvad skal en gammel fortabt julemand så slutte sin artikel med?

Tjah, hvorfor ikke bare dette: Glædelig jul!

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?