20. september 2019
Putin (billedet) kan ikke lide os. Tyrkiets diktator Erdogan og Ungarns halv-diktator Orban kan heller ikke lide os. Boris Johnson afviser de rettighedsbaserede værdier - og Trump har kaldt EU en fjende af USA, selv om opbakningen til EU er større end nogen sinde i medlemslandene, skriver Bertel Haarder.  Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Putin (billedet) kan ikke lide os. Tyrkiets diktator Erdogan og Ungarns halv-diktator Orban kan heller ikke lide os. Boris Johnson afviser de rettighedsbaserede værdier - og Trump har kaldt EU en fjende af USA, selv om opbakningen til EU er større end nogen sinde i medlemslandene, skriver Bertel Haarder. Foto: Scanpix
Foto: SPUTNIK/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De kan ikke lide os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De kan ikke lide os
Debat - 19. august 2019 kl. 08:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Bertel Haarder, MF (V) Formand for kultur- udvalget og Nordisk Råd

Kun få muslimer tør stå frem og fortælle om deres kamp mod social kontrol i indvandrermiljøerne og det, der er værre. De, der gør det, risikerer, at familie og venner vender dem ryggen og berøver dem alt, hvad de hidtil har lænet sig op ad.

En af dem har fortalt en rørende historie om, hvordan han slap ud af islamis- tiske Hisb-ut-Tahrirs had til Danmark og Vesten, da han mødte en dansk pige, som han forelskede sig i. Kærligheden overvinder alt, og kærligheden er vejen til accept af dem, der er anderledes.

Men desværre får kærligheden ikke lov at gnistre ret længe, hvis det står til de fleste muslimske indvandrerforældre, og det gælder bestemt ikke kun tilhængere af Hisb-ut-Tahrir. De er bange for »sædernes forfald«, for at deres børn og børnebørn bliver for danske og glemmer deres baggrund. De er bange for det danske. De kan rent ud sagt ikke lide det danske, ligesom de ikke kan lide de vestlige værdier, herunder pigers og kvinders lige rettigheder i forhold til fædre og mænd.

Integration står i stampe
Især det sidste er årsagen til, at integrationen står i stampe generation efter generation. Problemet er ikke, at mange danskere ikke kan lide muslimer. Problemet er, at mange muslimer ikke kan lide danskere, selv om de og deres ophav selv har bedt om at komme hertil med deres familier (det må være sket af andre grunde).

Angsten og hadet imod Danmark og vestlige værdier er de ikke ene om. Putin kan ikke lide os. Tyrkiets diktator Erdogan og Ungarns halv-diktator Orban kan heller ikke lide os. Vi forhånes af italienske indenrigsminister Matteo Salvini, hvis parti Lega Nord er blevet det største parti, som måske får absolut flertal ved det snarligt kommende valg. EU og konventionerne er under pres. Storbritaniens nye premierminister Boris Johnson afviser de rettighedsbaserede værdier - og den amerikanske præsident har kaldt EU en fjende af USA, selv om opbakningen til EU er større end nogen sinde i medlemslandene.

Også i Danmark er der grupperinger, der undskylder Putins og Orbans ekskluderende nationalisme. Ingen nævnt, ingen glemt.

Tag det alvorligt
Angrebet på de vestlige værdier skal tages dybt alvorligt, selv om vi ikke forstår det og ikke kan lide det. Vores vestlige, åndløse kultur har svært ved at tage højde for alt det, der ikke kan måles og vejes.

Nu troede vi lige, at religiøsitet og nationalisme var på vej til at blive skrevet ud af vores kultur til fordel for demokrati, menneskerettigheder, frihandel og åbne grænser. Men nu stikker antivestlige holdninger hovedet op overalt. Nykonservative kræfter lægger i stigende grad afstand til vestlige værdier.

De vestlige kulturer er åbenlyst svage, når det gælder tilværelsens fundamentale åndsmagter.

Selvfølgelig er det en sejr for de vestlige værdier, at religionskrige, umenneskelig overtro og ødelæggende nationalisme er fortid. Men hvad med den åndelige dimension, som religionerne og den store litteratur handler om?

Er vi ved at savne ord for nogle af de vigtigste forhold i tilværelsen, som ikke ændrer sig over tid? Er vi vidne til en form for fattiggørelse af åndslivet, litteraturen, teaterkunsten m.v.? Er det derfor, Bille Augusts filmatisering af »Lykke Per« kan tryllebinde os? Den handler om alt det, vi nutildags mangler ord for: Religiøse anfægtelser, moralske svigt, skyld, skam og ubegribelig kærlighed og tilgivelse. Frygteligt gammeldags - og evigt aktuelt!

Samtidig er der helt åbenlyst gået møl i samfundsmoralen og svind i den tillid, der holder alting sammen, hvad man kan se af de grotes- ke banksager og rækken af skandaler i det offentlige og det private. Pengegrisenes flove vagtparade!

En afgørende åndsmagt er også det nationale, det patriotiske, det identitetsskabende. Det kalder på både det værste og det bedste i mennesker. Det værste behøver jeg ikke beskrive. Vi kender det alt for godt fra verdenskrigene, Balkan osv. Men det bedste er jo, når det nationale går hånd i hånd med samfundsansvarlighed. Det nationale får os til at se os selv som »en del af noget større« (Dansk Idrætsforbunds fremragende nye motto).

Fælles forpligtelser
EU og konventionerne må ikke svække det nationale som åndsmagt, men i stedet betrygge den nationale selvbestemmelse. Når nationerne føler sig sikre og selv bestemmer så meget som muligt, så kan de også række ud og være storsindede og acceptere fælles forpligtelser, så de ikke skader hinanden.

Men hvis de f.eks. får trukket flygtningekvoter ned over hovedet uden om det nationale demokrati, så vil de sige som brexit-folkene, at de vil have kontrollen tilbage.

Alle folkeslag vil have et hjemland, hvor de selv bestemmer og føler en fælles ansvarlighed. Kærligheden til hjemlandet og hjemstavnen er lige så fundamental som kærligheden i det hele taget!

Den tidligere franske præsident de Gaulle kaldte det »Fædrelandes Europa«.