12. juli 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De arbejdsløses skyld og skam, ret og pligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De arbejdsløses skyld og skam, ret og pligt
Debat - 11. juni 2020 kl. 10:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Paw Østergaard Jensen (S), håndværker og formand for social- og sundhedsudvalget i Albertslund

Meget har forandret sig i disse coronatider. For eksempel de flestes opfattelse af, hvorfor mennesker bliver arbejdsløse. Det er blevet tydeligt for alle, at ledigheden er steget, uden at én eneste ny ledig har kunnet gøre hverken fra eller til. Det er simpelthen udefrakommende omstændigheder, såkaldte strukturelle vilkår i samfundet, der er årsagen. Det burde være tydeligt allerede, ikke mindst efter finanskrisen vi gennemløb for nyligt, men coronakrisen har ikke desto mindre været en øjenåbner af dimensioner for de fleste.

Jeg ved ud fra egen erfaring som bygningsmaler, at det oftest er udefrakommende ændringer, der afstedkommer en fyreseddel. Vi kender om nogen til vinterarbejdsløshed, nedgang i byggeriet og fra tid til anden større kriser, der rammer hele samfundet og sætter alt nyt i stå. Nogle af os siger lidt kækt, når man skal ryste endnu en vinterfyreseddel af sig: »Det er ingen skam at gå, når man bliver smidt ud«, men i virkeligheden vænner man sig aldrig til at blive vraget. Nogle fyresedler gør mere ondt end andre, men hver gang føler man sig vejet og fundet for let. Dog kan man oparbejde en vis hårdhed, særligt hvis udsigten til nyt job er overskuelig.

EU's indre marked oversvømmer i disse år landet med billigere arbejdskraft fra østlande, særligt inden for landbrug, gartneri og byggesektoren, hvor sprog ikke er en vigtig kompetence. Andre brancher har andre udfordringer. For eksempel er rengørings- og transportbranchen ramt af en dødelig klosaks i fag uden eller med kort uddannelse og konkurrerende ufaglært arbejdskraft fra fremmede lande. Heller ikke her er sprog en vigtig forudsætning. Det er ikke dovenskab eller samarbejdsproblemer, som er primær årsag. Det ér strukturelle vilkår og ikke den enkeltes egen skyld.

Corona har med sin pludselige påvirkning af samfundet gjort det tydeligt, at de primære årsager til fyringer skal findes i markedets efterspørgsel på varer og dermed arbejdskraft, ikke i den enkeltes arbejdsevne, vilje og fleksibilitet.

Skyld og skam
Med den hidtidige diskurs i samfundet har man ikke blot følt sig konkret vraget, men også følt skyld og skam, særligt hvis man i situationen ikke har kunnet finde nyt arbejde. Det har været almindeligt antaget, at det var den enkeltes egen skyld at være arbejdsløs, at man kan motivere alle til at komme i arbejde alene ved at gøre tilværelsen som ledig tilstrækkeligt forbandet sur.

Den arbejdsløse kan strække sig lidt mere og gå en »smule« ned i løn, så går det nok. Men der bygges jo ikke flere huse, fordi malerens eller murerens løn er lavere. Det afhænger af efterspørgsel, ligesom hvis ingen overnatter på hotellet, så skal værelserne jo ikke gøres rene, uanset om de ansatte gik ned til halvt løn.

Man sagde engang, at den herskende klasses ideologi er den herskende ideologi, og det har været rigtigt i mange år, er min påstand. Tænkningen har været, at hvis man giver flere penge (skattelettelser m.v.) til den rigeste del af samfundet, så vil de nok give den en ekstra skalle, købe lidt ekstra eller ansætte en. Omvendt hvis folk med lav levestandard skal yde en indsats, anstrenge sig yderligere for at finde et job, tage ekstra timer og så videre. Så skal de sættes ned i niveau.

Man ved ellers meget præcist, at penge, der gives i en tom hånd, ligger der ganske kort tid, før den er ude i omsætning igen, mens den fyldte hånd jo nok skal finde plads til de flere mønter, hvorfor det ganske sjældent afstedkommer yderligere aktivitet i samfundet, men i stedet spares op.

Man kan sagtens føle og tage ansvar uden at være skammet ud og føle sig egenansvarlig. Tværtimod giver det måske en styrke ikke at være helt alene og føle, at andre bekymrer sig om situationen. Højere selvværd er vejen tilbage i det job, man havde, eller videre frem i et nyt.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?