22. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark forsvarer en tabersag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark forsvarer en tabersag
Debat - 31. august 2020 kl. 08:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statskup i Mali

Af Ib Lunde Rasmussen

Lange-Müllers Alle 2
Rungsted Kyst

Tre socialdemokratiske ministre retfærdiggør på debatsiden 28/8 den danske støtte og militære indsats i Mali. Jeg vil her tillade mig at bringe nogle oversete betragtninger ind i billedet.

Jeg var i det nordlige Niger på en Danida-mission i 1987 for at se på mulighederne for at forbedre levevilkårene. Mali og Niger minder meget om hinanden. Det er ørkenland i bedste forstand. Intelligent udnyttelse af vand er grundlaget for at kunne eksistere.

Rejsen gav mulighed for at få redegjort for regionens historie. Erhvervsgrundlaget i ørkenområderne har historisk set bestået af karavanetransport af varer fra øst og vest. Denne handel styredes af tuaregerne. Nede ved kysten langt borte regnede det, og erhvervsgrundlaget var meget anderledes. Her var kristendommen stærkt forankret. Men spændingerne var store, hvor de to områder grænsede op til hinanden. Tuaregerne brugte slaver fra syd til at dyrke deres sparsomme landbrug baseret på overrisling fra brønde og primitive dæmninger.

Forsigtig med anklager
Så kom franskmændene til i anden halvdel af det 18. århundrede og udlagde Vestafrika som fransk koloni. Både kyst og ørken. Tuaregerne havde deres hurtige kameler og traditionelle bevæbning og strittede imod. Med svig og overlegne våben fik franskmændene likvideret en stor del af tuaregernes ledere. Det tales der stadig om. Så man skal nok være forsigtig med at slynge anklager om terrorisme omkring sig, når man beskriver situationen.

Efter Anden Verdenskrig blev Vestafrika opdelt i et antal selvstændige stater herunder Mali og Niger. Men de nye stater rummede både tuareger og kristne kystboere, så den latente strid blev ført videre.

Spliden tilspidset
Med den store muslimske vækkelse i nyeste tid er spliden tilspidset. Den gamle kolonimagt Frankrig har valgt at støtte de traditionelle magthavere i deres strid med »ørkenfolkene«. Jeg vil tillade mig at tvivle på, at den franske side på langt sigt kan holde skansen. Løsningen må være selvstændighed til de muslimske dele af Vestafrika.

Desværre har Danmark valgt at støtte den franske part i denne konflikt. De angivne argumenter er, at det er en krig mod terror, fattigdom og migration og alle de mange andre populære ord, der udslynges rutinemæssigt, når man skal forsvare en tabersag.

Jeg skriver ikke dette af ond vilje, men mere i frustration.

Har debatten om sexisme taget overhånd?