28. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byg ældrebofællesskaber - begræns byggeri af parcelhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byg ældrebofællesskaber - begræns byggeri af parcelhuse
Debat - 10. marts 2020 kl. 09:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Knud Anker Iversen
Frivillig konsulent

Miljø- og Energicentret
Taastrup

Måske er tiden inde til, at vi genovervejer, hvilke boliger vi som samfund bygger, mener nogle forskere fra BUILD-instituttet på Aalborg Universitet.

De har kigget på den store andel af parcelhuse, som vi fik opført i perioden 1960-80. De blev opført, inden vi for alvor fik fokus på energien og isoleringen af boligen. En stor del af disse boliger er beboet af ældre, hvor de bor en eller to, efter at børnene er flyttet hjemmefra. De får således et ganske stort antal m2 at passe og opvarme og har måske i virkeligheden lyst til at flytte til noget mindre, der er bedre isoleret, og hvor der er et fællesskab.

Bliver alligevel boende
Mange bliver alligevel boende, fordi det er jo billigt. Lånet er skrevet ned, og så er der jo god plads, hvis børn og børnebørn skulle komme på besøg. Så er der jo naboerne. Og hvor skulle man også flytte hen?

Ressourcemæssigt er de store parcelhuse med kun en eller to beboere spild af god plads, der ville være attraktiv for en børnefamilie.

Kommunen vil gerne tiltrække de ressourcestærke familier og udlægger derfor arealer til nye familieboliger, men er det egentlig klogt? Kommunen kunne jo i stedet bygge ældrevenlige boliger, der er attraktive for de ældre, der nu bor ude i parcelhusene eller de store villaer. Mindre boliger, der dækker behovet for en eller to personer og med fælles faciliteter, som bl.a. kan sikre, at der er et sted, hvor børn og børnebørn kan overnatte, hvis de skulle komme på besøg. En sådan meget bevidst politik ville have flere interessante og positive effekter. De ældre parcelhuse og parcelhuskvarterer får unge ejere, der måske ellers først ville kunne komme til ved dødsfald. Unge mennesker, der i forbindelse med indflytningen vil være inter- esseret i at sætte huset i en bedre energimæssig stand. De ville sikre, at boligkvadratmeterne bliver bedre udnyttet.

Ved at satse på mindre boliger ville vi give ældre mennesker et reelt alternativ til at skulle blive boende i et alt for stort hus og give dem bedre mulighed for at blive en del af et nyt fællesskab. Vi ville kunne få vendt tendensen til, at boligarealet pr. dansker bare stiger og stiger. Ifølge Danmarks Statistik er boligarealet siden 1986 steget fra 50 m2 pr. dansker til 58 m2. I en tid, hvor vi skal passe på ressourcerne, er det en uheldig udvikling.

Bofællesskaber
Erfaringen viser i øvrigt, at der er en markant stigende interesse fra ældre for at flytte i bofællesskaber. F.eks. oplever Boverian-koncernen, der har specialiseret sig i ældre-boligfællesskaber, at folk ligger i kø for at sikre sig en af de attraktive boliger.

Ikke desto mindre er der i kommunerne meget lidt fokus på, hvordan man bedst muligt planlægger, så boligressourcen udnyttes bedst. Så længe der er ledige arealer, kan vi da bare bygge villaer, synes tankegangen at være.

Helt anderledes end i de danske kommuner er det i Østrig, hvor programmet »Rehabitat« meget bevidst understøtter en løsning, så boligarealet bliver mindre og ikke blot spredes ud over et stadigt større areal. Udover at man hjælper til, at ældre kan flytte til attraktive bofællesskaber, så har de også fokus på at hjælpe de ældre, der gerne fortsat vil blive boende i kvarteret. De tilbydes muligheden for, at det store parcelhus deles i to, så andre vil kunne flytte ind i den anden del og måske tage sig af haven.

Inspiration: BUILD-institut, Aalborg Universitet https://www.build.aau.dk/