19. august 2019
I de senere år har man måttet erkende, at den offentlige service på en lang række områder, inden for f.eks. sundhed, ældre- (billedet) og børnepasning har nået et fornærmende lavt niveau, skriver Preben Etwil og kommer med et løsningsforslag. 	                                                                                                                      Foto: Helene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

I de senere år har man måttet erkende, at den offentlige service på en lang række områder, inden for f.eks. sundhed, ældre- (billedet) og børnepasning har nået et fornærmende lavt niveau, skriver Preben Etwil og kommer med et løsningsforslag. Foto: Helene Nielsen
Foto: Foto: Helene MacCormac
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brugerbetaling med omtanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugerbetaling med omtanke
Debat - 07. august 2019 kl. 13:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Preben Etwil
Birkevej 32 B, Birkerød

Den danske velfærdsstat, hvor de offentlige ydelser stilles gratis til rådighed for samtlige borgere eller gives til stærkt nedsatte priser, er opbygget i en periode, hvor nationalstaten var rimeligt afgrænset over for omverdenen, og hvor økonomien ikke var internationaliseret som i dag.

I de senere år har man måttet erkende, at den offentlige service på en lang række områder, inden for f.eks. sundhed, ældre- og børnepasning har nået et fornærmende lavt niveau.

Så lavt, at folk med penge har set sig nødsaget til selv at købe supplerende ydelser. Dem, der er ladt i stikken, er dem, der ikke har råd - de må leve med den dårlige og utilstrækkelige offentlige service, der år for år bliver skåret ned.

Politisk smertegrænse
Politikerne bør have mandsmod nok til at erkende, at ingenting opstår af sig selv - med undtagelse af lommeuld.

Men skatterne har nået en politisk smertegrænse, og brugerbetalingen, som vi kender den i dag, vender socialt set den tunge ende nedad.

Politikerne burde erkende, at der må findes supplerende måder at finansiere den offentlige sektor på. En måde, der både tager hensyn til globaliseringen, og som virker socialt afbalanceret.

Derfor skal der helt klart ses på at beskatte ejendomme og spekulationsgevinster mere end i dag. Ejendomme kan som bekendt ikke flyttes, og spekulationsgevinster kan bl.a. inddrives via en Tobin-skat.

Traditionelle brugerbetalingsordninger har i mange år været dømt ude, da de kun bidrager til at øge uligheden.

Men sådan behøver det ikke at være, og slet ikke i disse elektroniske tider.

I dag betaler de færreste alligevel med »rigtige« penge, når de er ude at købe ind. Det hele foregår elektronisk via forskellige betalingskort. Dermed er det også muligt at indføre en brugerbetalingsordning på nye og forbedrede offentlige servicetilbud, der korrigerer for folks forskellige indkomstforhold.

Systemet kendes principielt i dag i folkepensionssystemet - dog med omvendt fortegn.

Udbetaling Danmark beregner i dag pensionisternes personlige tillægsprocent i forbindelse med beregning af folks udbetalte pension og forskellige offentlige tilskud.

Rimelig social balance
Dette princip kunne udvides til alle borgere i beregningen af borgernes brugerbetaling, således at man gradvis skal betale fra nul procent for folk uden eller med lav indkomst til at skulle betale den fulde brugerbetaling for brugere med høj indkomst.

Dermed kunne der blive råd og mulighed for at udvide og forbedre den offentlige service, samtidig med at man kunne fastholde en rimelig social balance.