19. september 2020
Grethe Troensegaard, en meget aktiv dame, fylder 85 - jeg har lavet et interview, hvor hun fortæller om de glade 1960'erer e- dengang hun solgte plantebeskyttelsesmidler. LÆS: Det giftigste af det giftigste... Derfor skal hun fotograferes på en mark uden for Humlebæk
Grethe Troensegaard, en meget aktiv dame, fylder 85 - jeg har lavet et interview, hvor hun fortæller om de glade 1960'erer e- dengang hun solgte plantebeskyttelsesmidler. LÆS: Det giftigste af det giftigste... Derfor skal hun fotograferes på en mark uden for Humlebæk
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug for en mere varieret og fokuseret diskussion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug for en mere varieret og fokuseret diskussion
Debat - 24. januar 2020 kl. 23:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Grethe Troensegaard
Frederikkevej 6, Humlebæk

Henrik Møller og Birgitte Vind, begge (S), stiller på debatsiden 23/1 det meget begavede spørgsmål: Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Det er et »godt spørgsmål«. For hvem taler vi om? Hvem er »os gamle«, for vi er lige så forskellige som alle andre beboergrupper, ligesom »vi gamle« er borgere fra 60+ til 90 år, hvor de sidstnævnte er i stadig stigning. Det er vi bl.a., fordi mange af os har haft et godt liv og har passet på os selv, modsat f.eks. den gruppe mænd, som DR1 omtaler i sin nyeste serie.

Det er blandt andet et godt spørgsmål, fordi de boliger, »vi gamle« bor i, også er yderst forskellige, lige fra parcelhuse, som vi er flyttet ind i for mange år siden og nødigt forlader, til lejeboliger i almene boligselskaber, som vi har boet i i en menneskealder.

For nu at tage den første kategori, parcelhusejerne, så er det vist ikke unormalt, at disse borgere ikke i tide har tænkt på at lade sig skrive op på ventelister i almene boligselskaber, så der var mulighed for at leje en bolig, når det blev aktuelt. Hvis disse parcelhusejere ønsker at flytte, er deres muligheder ofte begrænset til at leje en bolig i et privat boligselskab, hvis der altså er en ledig bolig.

Hvad lejeboligerne i almene boligselskaber angår er der ofte en venteliste på 8-10 år, hvis man ikke er så heldig f.eks. at bytte sig til en mindre bolig, og hvis man har stået på venteliste til en sådan i rigtig mange år. I boliger, der er bygget for 75-100 år siden, må vi ofte konstatere mangel på tilgængelighed. Fru Jensen, der bor på 2. sal, risikerer på grund af manglende førlighed, at hun ikke kan komme på gaden og dermed deltage i det sociale liv. Og hvad kan blive resultatet? Ensomhed og mangel på livskvalitet.

Den offentlige transport
En anden problematik, som Henrik Møller og Birgitte Vind gør opmærksom på, er den offentlige transport, som jo har fået speciel fokus på grund af DOT's annullering af pensionistkortet. Mange af »os ældre« bor bynært med let adgang til bus- og togtransport, og hvis transportudgifterne bliver ret meget forhøjet, vil mange pensionister ikke længere have råd til at bruge den offentlige transport, idet den vil sluge en stor del af folkepensionen. Det er et emne, som vore folketingspolitikere burde have fokus på. Hvis »vi ældre« ikke længere kan besøge moster Oda til hendes fødselsdag eller besøge børnebørnene i København, er det også tab af livskvalitet.

Og så kan jeg ikke lade være med at takke Henrik Møller og Birgitte Vind, fordi de nævner køretiden for vort udkørende personale, der besøger vore ældre i deres hjem. Jeg tror, at det i mange kommuner er sådan, at personalet anvender (deres egen) cykel rundt til borgerne. Ved indkøb af el-cykler opnår man for det første, at de udkørende anvender kortere køretid mellem de enkelte borgere, for det andet ankommer personalet ikke svedige og udkørte, hvis de har skullet køre i regn- eller stormvejr. Jeg har noteret mig, at det er muligt at søge midler fra Cykelpuljen også til et sådant formål.

Til sidst vil jeg gerne nævne en problematik, som burde have mere fokus. At flytte fra en billig lejlighed til en nyere vil i mange tilfælde betyde en højere husleje. Det får mange til at stejle, for en forhøjelse står ikke på deres sparsomme budget. »Man« glemmer imidlertid at forklare »fru Jensen«, at en højere husleje ikke umiddelbart kommer til at betyde en højere nettohusleje, idet »fru Jensen« ifølge reglerne ville få en klækkelig boligydelse. Det er imidlertid en forudsætning, at »fru Jensen« ikke har formue eller høje indkomster.

Jeg vil gerne slutte med at sige tak til Henrik Møller og Birgitte Vind, fordi de har sat fokus på problematikken »hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?«. Det er mit lønlige håb, at diskussionen, både i Folketinget og lokalt i kommunerne, kan blive mere varieret og fokuseret.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?