25. november 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug dansk arbejdskraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug dansk arbejdskraft
Debat - 09. november 2020 kl. 12:12

Arbejdsmarkedet

Af Tor Mathiasen, Næstformand i 3F Midt & Østsjælland

Alt for mange arbejdsgivere spekulerer i profit uden hensyntagen til fællesskabet. De foretrækker udenlandsk arbejdskraft og har derfor en interesse i at italesætte, at vi ikke kan få hjulene til at dreje rundt uden hjælp fra »polske Piotr«.

Det er en bekvem undskyldning for de arbejdsgivere, der gerne vil undergrave den danske model ved at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft og selv skumme fløden.

Jeg bliver derfor også så forbandet, når direktøren for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, forleden i Sjællandske, taler om udenlandsk arbejdskraft som en gave til samfundet. Dansk Byggeri undlader altid at nævne, at det oftest er på bekostning af danske løn- og arbejdsvilkår, når man hyrer over landegrænsen.

Og det skriger til himlen, fordi vi i 3F står med dygtige, ledige medlemmer, som hellere end gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Faktisk har både jobcentre, A-kasser og fagforeninger alle en række platforme og stisystemer til rådighed, så virksomhederne nemt kan henvende sig, få hjælp til at finde den rette arbejdskraft og på den måde kan ansætte medarbejdere under ordentlige forhold. Arbejdsgiverne skal bare komme til os.

Desværre viser det sig, at det kun er 1,3 procent af de virksomheder, der mangler arbejdskraft, som rent faktisk gør brug af de muligheder, der bliver tilbudt via jobcentre, A-kasser og fagforeninger.

Altså, arbejdsgiverne insisterer på at lede efter arbejdskraft, hvor den ikke er at finde. Eller sagt mere ærligt, de vil ikke lede der, hvor de kan finde »danske Peter«, fordi de hellere vil have billig arbejdskraft.

Det er et fælles ansvar at skabe et arbejdsmarked, hvor efterspørgslen for arbejdskraft bliver mødt. I 3F er vi stolte af vores indsats. Vi opkvalificerer vores medlemmer, så deres kompetencer stemmer overens med det, arbejdsgiverne søger. De kan det de skal.

Der skal investeres i de unge for at fremtidssikre vores arbejdsstyrke. Lige nu er der ca. 10.000 elever, som venter på at blive optaget i praktik. De kan også bidrage til at skabe vækst i vores land. I 3F gør vi vores del for at sikre kloge hænder og hoveder. Men virksomhederne og arbejdsgiverne skal også tage deres del af ansvaret. De skal tage lærlinge, og de skal ansætte dansk arbejdskraft.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?