17. september 2021
Liselotte Sabroe
gallery icon

Se billedserie

Foto: Liselotte Sabroe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerne skal ikke være forsøgskaniner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne skal ikke være forsøgskaniner
Debat - 31. maj 2021 kl. 08:30

Af Stine Bosse, Imran Rashid (speciallæge) og Thomas Bolander (professor i kunstig intelligens), hhv. formand og medlemmer af Djøfs TechDK Kommission

Når pandemien raser, ser vi både de åbenlyse fordele og alvoren ved ny sundhedsteknologi, f.eks. med smittestop-app'en. Og på hospitalerne bliver patienter i stigende grad scannet af maskiner, opereret af robotter og diagnosticeret af computere. Patienter i genoptræningsforløb træner muskler og led med hjælp fra eksperter på web- cam. Imens risikerer ældre borgere at miste menneskelig kontakt, når kunstig intelligens og robotter gør indtog på plejecentrene. Og hvis man som borger er i tvivl om sit helbred, kan symptomtjekker.dk stille en diagnose. Det er effektivt, men computeren erstatter lægens oplysende samtale om alvorlige diagnoser. Den teknologiske udvikling åbner for mange positive effekter og muligheder. Men dens indtog i sundhedsvæsenet er ikke uden konsekvens for borgerne.

Det så man i et forsøg med brugen af telemedicin til diabetespatienter med fodsår. Otte patienter i telemedicingruppen døde, imens kun én patient i kontrolgruppen, der fik den traditionelle behandling, døde. Det rejser spørgsmålet, om ikke forudgående test er nødvendig, når man implementerer nye teknologier? En forhastet tilgang baner nemlig let vej for et uetisk eksperiment, hvor borgerne bliver gjort til forsøgskaniner.

Når kunstig intelligens, telemedicin og selvbetjeningsløsninger erstatter varme hænder, skal det være trygt for borgerne. I Djøfs TechDK Kommission anbefaler vi, at ny teknologi bliver underlagt samme strenge krav om test og efterprøvning som ny medicin. Sundhedspersonalet skal også have mulighed for at korrigere teknologien. I dag er det svært for f.eks. læger og sygeplejersker at vide præcist, hvorfor en teknologi anbefaler en særlig medicin eller stiller en bestemt diagnose. Vi bør stille krav til sundhedsteknologi om at vise mellemregninger for et resultat, ligesom to læger uden teknologi forklarer hinanden, hvorfor de vælger én diagnose eller behandling over en anden.

Spiller hinanden gode
Ved akuttelefonen samarbejder paramedicinere med kunstig intelligens om at opdage hjertestop på akutte opkald, hvor borgere svæver mellem liv og død. Den kunstige og menneskelige intelligens spiller hinanden gode. Men samarbejdets kvalitet afhænger ikke blot af, at teknologien viser sine mellemregninger, men også af sundhedspersonalets viden om teknologien. I dag møder de ofte først teknologien i praksis, når tiden på skolebænken er forbi. I fremtiden bør teknologiforståelse være fast indlejret som en fagkomponent på de sundheds- og samfundsfaglige uddannelser, ligesom »mennesket og AI« kunne være et godt kursus på teknologi-uddannelser.

Der er ingen særlig opskrift på tryghed, som er en individuel følelse. Nogle tager f.eks. gerne en videokonsultation med lægen, mens andre foretrækker at møde lægen fysisk. Vi anbefaler derfor, at borgerne skal kunne fravælge kunstig intelligens i de tilfælde, hvor det fysiske møde helt erstattes af en robot. Der skal også altid være fagpersonale tilgængeligt, hvis borgerne bliver utrygge i mødet med den kunstige intelligens.

Når vi åbner døren for fravalg af kunstig intelligens, muliggør vi også tilvalg for de borgere, der trives i mødet med teknologien. Det er vigtigt, fordi teknologien hverken er et ensidigt gode eller onde. Snarere er teknologien fuld af muligheder og udfordringer, som vi skal udnytte ved at værne om og sætte borgeren - mennesket - i centrum for teknologien.

Djøfs TechDK Kommissions analyse af Sundhed og Tech samt kommissionens øvrige anbefalinger kan findes på www.djoef.dk/techdk

Synes du, at kommunen er der for dig?