15. april 2021
Projektet Sønæs i Viborg kombinerer rensedam med et nyskabende, rekreativt parkområde, så der både er plads til mere regnvand og til ophold, leg og læring.                                                                                                                                                                                                                                                                     Foto: Kenneth Armitzbøll
gallery icon

Se billedserie

Projektet Sønæs i Viborg kombinerer rensedam med et nyskabende, rekreativt parkområde, så der både er plads til mere regnvand og til ophold, leg og læring. Foto: Kenneth Armitzbøll
Foto: Kenneth Ammitzbøll
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Behov for kyst- og klimasikring for milliarder de kommende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Behov for kyst- og klimasikring for milliarder de kommende år
Debat - 30. marts 2021 kl. 14:05

Af Jens Hausted, direktør Dansk Kyst- og Naturturisme

Vore kystområder står lige nu over for en enorm udfordring, der samtidig rummer et historisk stort potentiale, hvis vi tænker os om.

Stigende vandstande og øget erosion kræver, at vi må foretage milliardinvesteringer i klimatilpasning over de kommende årtier. Men hvis investeringerne i klimatilpasning tænkes og udvikles multifunktionelt, kan de selvsamme løsninger til klimatilpasning skabe rammerne for et styrket turismeerhverv, højere livskvalitet for borgere og højere naturkvalitet.

For mange af landdistriktskommunerne er netop turismen motor for udviklingen, da den skaber øget basis for helårsbeskæftigelse og bosætning. Sammenfaldet mellem turisme og de berørte områder for klimatilpasning er iøjnefaldende stort.

Center for Turisme og Kultur på Syddansk Universitet anslår investeringsbehovet til kyst- og klimasikring i 40 kystbyer til at være mellem to og fire milliarder kroner. Hvis blot en fjerdedel anlægges som multifunktionelle løsninger, vurderes erhvervspotentialet til mindst en milliarder kroner, heraf 10-20 procent i direkte værditilvækst fra øget turisme svarende til mellem 100-200 millioner kroner over de næste 10 år.

Vi har gennem de seneste årtier set et stigende engagement fra landskabsarkitekter, filantropiske organisationer og progressive kommuner, der har gjort en stor indsats for at gøre offentlige byrum mere inkluderende. Nu er tiden kommet til vores kyster.

Vi skal bruge vores stærke skandinaviske arkitektur- og designtradition til at skabe nye visionære løsninger for klimatilpasning, der gavner bæredygtig, lokalforankret udvikling, øger bosætningen og forbedrer folkesundheden. Det vil sige løsninger, der bidrager med stor merværdi og kvalitet alle de dage, hvor der ikke er for eksempel stormflod. Samtidig skal vi være bevidste om vores klimapåvirkning og vores naturansvar. Vi skal bidrage til en højere naturkvalitet ved at basere udviklingen på principper om resiliens (modstandsdygtighed, red.) og naturlige processer.

Beskyttelse af naturen
Det turismemæssige og rekreative potentiale spænder bredt og vil være forskelligt for den enkelte destination. Det vil afspejle destinationens særkender og behovet for klimatilpasning.

For nogle turismedestinationer handler det om at øge tilgængeligheden til naturen. Det vil også være en beskyttelse af naturen, da slid på naturen mindskes ved at skabe infrastruktur af høj kvalitet, der leder folk gennem landskabet på en hensigtsmæssig måde.

For andre destinationer ligger potentialet i fokus på byoplevelsen eller den turismemæssige basisinfrastruktur ved at indtænke sæsonforlængende aktiviteter, attraktioner, restauration eller overnatning i forbindelse med klimatilpasningen.

Skal vi indfri det historiske potentiale, kræver det investeringer og samarbejde på tværs af offentlige, erhvervsmæssige og private aktører på et hidtil uset niveau.

I november igangsatte regeringen med miljøminister Lea Wermelin (S) i spidsen arbejdet med en national klimatilpasningsplan. Der er gode takter i forhold til at sikre langsigtet klimatilpasning og gode rammer for kommunerne. Men vi ønsker, at der kommer langt mere fokus på samarbejde på tværs af brancher, geografi og sektorinteresser, så vi styrker aktualiteten af arbejdet og skaber merværdi for flere. Det kan blandt andet åbne for flere private investeringer.

Hos Dansk Kyst- og Naturturisme har vi udgivet rapporten »Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne«. Den giver et indblik i strategier for klimatilpasning og kommer via 20 forskellige nationale og internationale cases med inspiration til, hvordan samtænkning af klimatilpasning og en rekreativ infrastruktur kan understøtte en bæredygtig udvikling af lokalsamfundene og turismen.

Som det næste skridt er det helt naturligt for os at række ud for, sammen med interesserede kommuner, at bidrage til initieringen af et antal demonstrationsprojekter, der understøtter samtænkning af investeringer, og som kan tilføre ny oplevelsesværdi til landets feriesteder. Projekterne skal udvise skaleringspotentiale af de gode tekniske løsninger, men også åbne op for dialog vedrørende samarbejdsstrukturer, finansieringsmodeller, og lovgivning. Målet er, at fremtidens klimatilpasning af kysterne bliver lig kystudvikling med merværdi.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?