22. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bagsiden af naturpleje med heste og køer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bagsiden af naturpleje med heste og køer
Debat - 26. august 2020 kl. 14:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mette Aarup, Blæsenborgvej 4 og Majbritt Westh, Tokkerupvej 3, Lejre på vegne af gæster i Bidstrup Skovdistrikt

Heste er dygtige til at gnave vegetationen tæt ned, hvilket gavner biodiversiteten. Men vilde heste og kvæg vil forhindre mange mennesker i at færdes i de planlagte indhegnede naturområder.

Vi opfordrer de ansvarlige fagfolk i Naturstyrelsen og deres rådgivende eksperter til at finde alternative løsninger - og vi har nogle bud.

En stor blandet gruppe af skovgæster på Midtsjælland har organiseret sig for at belyse de problemer, publikum vil stå overfor, hvis vi fremover skal løbe, ride, cykle, lufte hunde og holde spejderudflugter blandt vilde køer og heste. Tænk bare på skovbørnehaven - hvilken pædagog eller leder vil turde tage på skovtur og have ansvar for 30 børn, hvis de pludselig omringes af nysgerrige køer?

Lad os slå det helt fast: Vi elsker naturen, og vi vil gerne have mere og endnu rigere natur med voksende biodiversitet. En forudsætning for varig naturbeskyttelse er befolkningens kendskab og kærlighed til naturen. Det er vigtigt at bevare de mange forskellige udfoldelsesmuligheder i statsskoven, som ikke mindst i coronatid er blevet populære blandt danskerne. Derfor opfordrer vi de ansvarlige fagfolk og eksperter til at finde løsninger, som bevarer borgernes adgang til de hegnede naturområder.

Teknisk udfordring
Vi er for etablering af biodiversitetsskov med hegn omkring områderne, så man kan øge græsningstrykket (antal dyr) i indhegningerne. Adgangsforhold og låger er blot en teknisk udfordring. Vores bekymring går på mødet mellem mennesker og vilde heste og kvæg. Disse arter er kendt for at tage kontakt til mennesker i modsætning til f.eks. hjortevildt, elge og andre vilde græssere.

Midt på Sjælland er der megen skov, men kun ca. fem procent af den er statsskov, og derfor bliver publikum i dette område kraftigt berørt, hvis dele af skoven ikke længere kan besøges. I de omkringliggende private skove kan det være svært at holde f.eks. løb og events. Overnatning er ikke tilladt, og der skal ofte søges om og betales for hestefærdsel. Skovgæster kører derfor gerne 20-40 km for at besøge Bidstrupskovene, som både natur- og friluftsmæssigt er en perle på Midtsjælland.

De skovgæster, som udtrykker bekymring over indhegninger med heste og kvæg, er orienterings- og motionsløbere, MTB-ryttere, spejderledere, hundeslæde-folk, ryttere og kuske, pædagoger og almindelige hundeluftere.

Vi har set hvordan adgangen til områder med græssende heste og kvæg gradvist er blevet sløjfet for ryttere og for folk på tur med hunden i snor. Man mødes af skilte, som siger, at færdsel til fods er tilladt (der røg rytterne, hundespand, mountainbike). Og på Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse de fem bud vedr. færdsel i hegninger med heste. Det sidste lyder, at hunde ikke må medtages i det indhegnede område. Det sker ganske enkelt, fordi det er for farligt, når de græssende dyr opfatter en hund i snor som et rovdyr, eller hvis et menneske uforvarende går mellem en ko og hendes kalv.

Kamp eller kærlighed
For rytterne kan mødet med en flok vilde heste betyde kamp eller kærlighed. De vilde hingste vil forsvare territoriet, hvis man kommer ridende på et handyr, og hvis man rider en hoppe, kan hun meget hurtigt gå i brunst og tage imod hingstens tilbud om et liv i det fri uden rytteren. Ingen steder hvor der går vilde heste på Naturstyrelsens arealer, er hestefærdsel i dag tilladt. Årsagen er ganske enkelt, at ridning og hestevognskørsel blandt vilde heste er alt for farligt.

I områder som Mols Bjerge, Langeland og Vestskoven er færdslen faldet drastisk ligeså snart der blev etableret hegn. Mange mennesker er utrygge ved at gå ind blandt heste og køer, og det har øget presset på stier og arealer udenfor hegnene. Vi opfordrer derfor de ansvarlige biologer, politikere og skovfolk til at have danskernes behov for ophold og aktivitet i naturen med i planlægningen af de kommende indhegnede biodiversitetsskove.

Måske er løsningen, at hjortevildt, elge, geder, muflon (vilde får) eller andre vilde græs-ædere udfører græsningsopgaven i de eksisterende skove, så borgernes mulighed for aktiviteter bevares. Enkelte meget besøgte skove kunne lades urørt uden hegn og græsning.

Naturpleje med heste og kvæg kunne etableres på de mange arealer i Danmark, hvor publikum alligevel ikke har adgang. Her tænker vi f.eks. på forsvarets store naturarealer. Biodiversiteten kan styrkes betydeligt her uden at forsvarets maskinel eller mandskab generes. Kunne staten derudover opkøbe landbrugsjord og f.eks. genetablere randzoner med biodiversitetsfremme for øje?

Vi mener, at mulighederne er mange, og at det er muligt at skabe plads til os allesamen.

Medunderskrivere af dette indlæg er alle lokale brugere, som udtrykker bekymring for deres fremtidige udfoldelsesmuligheder i Bidstrup Skovdistrikt: Hestefolket i Bidstrup - en lokal gruppe med 660 medlemmer, Dansk Rideforbund, Dansk Islandshesteforening, DI, Hestens Venner, Polarhundeklubben, Hvalsø Hundevenner, Orienteringsklubben Roskilde, Hvalsø Orienteringsklub, Spejderne på Lerbjergcenteret, MTB klubben Mud'n'Race, Spejdercenter Oruphøj, Friluftsrådet KBH vest og Friluftsrådets Roskilde kreds , Ridespor-Danmark, Lokal Islandshesteforeningerne THOR, Geysir, Austri og Faxi, Distanceridnings afdelingen fra Skibby Rideklub, Rideklubben Vestervang, Sjællandske sportskuske og daglige brugere, naboer og vinterbadere.

Har debatten om sexisme taget overhånd?