9. december 2019
ForSea færgerne mellem Helsingborg og Helsingør har omstillet to af deres færger til batteridrift og eksperimenterer med at bruge mere energivenlige pumper og ventilatorer, skriver Annette Sørensen.                                                                                                                                                             Foto: Allan  Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

ForSea færgerne mellem Helsingborg og Helsingør har omstillet to af deres færger til batteridrift og eksperimenterer med at bruge mere energivenlige pumper og ventilatorer, skriver Annette Sørensen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bæredygtig turisme - men hvordan gør vi?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bæredygtig turisme - men hvordan gør vi?
Debat - 05. august 2019 kl. 13:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annette Sørensen, direktør VisitNordsjælland

Bæredygtighed er heldigvis kommet øverst op dagsorden og har som en tsu- nami skyllet ind over folketingsvalg, avisforsider og samtalekøkkenbordene i de danske hjem. Det er godt, men det rejser også spørgsmål om, hvordan vi hver især kan bidrage, hvordan vores turismeaktører kan bidrage og hos VisitNordsjælland, hvordan kan vi som turistorganisation blive bedre til at arbejde for en bæredygtig destination.

I foråret fik VisitNordsjælland en henvendelse fra to studerende fra CBS, om vi, som destinationsselskab, ville være case i deres kandidatopgave. Det sagde vi ja til, og det endte med en opgave om bæredygtig turisme og kompleksiteten i at være både talerør for alle turismeaktørerne og så samtidig også være organisationen, der kan gå på tværs og skubbe i den rigtige retning.

Kan ikke bestemme
Sagen er nemlig den, at vi som organisation ikke kan bestemme, hverken hvordan turister eller turistaktører skal gebærde sig. Men vi kan være med til at sætte en dagsorden. Vi kan selv arbejde på at blive Green Tourism Organzation, og så kan vi vejlede og rådgive vores aktører og samarbejdspartnere i at tænke i bæredygtig turisme.

Mange af dem gør det allerede og er knalddygtige. Så sent som i juli opnåede overnatningsstedet Konventum i Helsingør såkaldt guldstatus hos International Association of Conference Centers indenfor Green Star certificeringen.

ForSea færgerne mellem Helsingborg og Helsingør har omstillet to af deres færger til batteridrift og eksperimenterer med at bruge mere energivenlige pumper og ventilatorer.

Mange af overnatningsstederne over hele Kongernes Nordsjælland har allerede for lang tid siden skiftet plastik- bestik og -bægre ud med bæredygtige alternativer, og fra vandrehjemmene lyder, at gæsterne rent faktisk er lidt foran, idet især de tyske gæster har genbrugsposer med hjemmefra til, når de skal handle ind, og børnene får miljøvenlige drikkedunke i stedet for plastikflasker.

Vi vil nemlig alle sammen godt tænke bæredygtighed, og nogle gange er det så lidt, der skal til, som f.eks. nogle ekstra skraldespande på stranden, eller tænke et nemt, tilgængeligt bæredygtigt alternativ ind. Bare det at vi selv rydder op efter os, når vi har været i skoven, stranden eller deltage i et event, så har vi vist vejen.

Både i det store og små
Vi er med andre ord godt på vej både i det store og i det små, men mens vores to studerende fik 12 i deres hovedopgave, er hverken vi eller vores turister og turistaktører helt der endnu. Vi kan godt blive bedre - alle sammen, og det vil vi som den samlende turistorganisation i Kongernes Nordsjælland gøre alt for at bidrage til en attraktiv og bæredygtig destination.