7. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: At sætte pris på historien eller sætte pris på magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At sætte pris på historien eller sætte pris på magten
Debat - 20. juli 2020 kl. 11:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstekærlighed

Af Jesper Svendsen,

sognepræst, Holsted Kirke

Man kan godt sætte pris på historien, ja, på historier, men ikke sætte en pris på historien. Den er jo ikke til salg, men nok til forhandling. Derimod har magt ofte en pris, men den sælges sjældent billigt, ja aldrig gives den bort gratis. Og dog skete det engang.

Det vender jeg tilbage til.
Et yderst væsentlig kristent anliggende er næstekærlighed.

Her er bjergprædiken/sletteprædiken i Det Nye Testamente en helt central kilde til forståelse af emnet.

Hvem er næsten?
Men først vil det være godt at få greb om, hvem næstekærligheden gælder. Hvem er næsten?

I jødernes bibel slås det uomgængeligt fast, at næstekærligheden ikke kun er forbeholdt stammens medlemmer.

Altså, næsten er ikke som begreb kun de nærmeste.

Det hedder: Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. Husk, at du selv var træl i Egypten.

Den fremmede, enken og den faderløse er inkluderet. Og det medtages; at man kan selv komme til at leve et udsat liv! Så husk!

Derved bliver næsten alle, der har vores hjælp behov.

Det er alle forpligtet på.
Som det jødiske udgangspunkt i deuteronomium antyder, og som Matthæusevangeliet - der sikkert er af en rabbinsk skolet jødekristen - formulerer det klart, så kan enhver blive ens næste, for det menneske i kød og blod, der står foran en med ansigt, hud og hår, og er både ens gave og opgave, til velsignelse eller svig og svigt.

Hvordan skal vi udøve den retfærdighed, så alle, der er inkluderet, får del i denne næstekærlighed?

Der definerer apostlen Paulus i brevet til menigheden i Rom den praksis, at vi ikke skal dømme hinanden, men opmuntre hinanden, for:

Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde.

Forløse det gode
Et moderne udtryk for denne tankegang vil være, at vi skal spille hinanden gode i stedet for at gøre hinanden dårlige!

Her består hjælpen i, at forløse det gode, alle allerede indeholder.

Hvad består næstekærligheden så i ifølge Jesus i bjergprædiken?

Ja, så stiller han en antitese op - en modsætning til hver tese: I har hørt, at der er sagt: »Du skal elske din næste og hade din fjende«. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn.

Det tager sig ud som et radikalt brud med det gamle.

Dette er en ny etik, tænker man.

Men på Jesu samtid var der ingen jødisk tradition eller retning, som var forpligtet på at hade deres fjender, så det, Jesus sigter til, må være de fjender, der i den jødiske tænkning står Gud, Jahve, imod. De er lagt for had, men det er vel ikke dem, Jesus mener, vi skal elske og bede for, for de fjender er jo en omskrivning af døden!

Så der lægges lidt op til her at karikere en jødedom, der skulle gå rundt og prædike had mod fjenderne.

Hvis det var ok for os i dag at gå og udpege fjender, så taber vi jo også den væsentlige evangeliske pointe af syne - at vi alle dybest set er fjender af Gud, og at al genoprettelse komme fra ham alene!

At al kærlighed kommer fra Gud, at al formgivning og liv af kærligheden kommer fra Gud. Han er dens kilde, dens ophav, og han er dens ende.

Det er ham, der tænder kærlighedens lys for vores gerninger, og det er ham, der giver kærligheden varme i vores kolde stenhjerte. Og det er ham, der kommer i skikkelse af vores næste, både når det er os, der modtager, og os, der giver.

Rigtigt og forkert
Derfor er vores liv der, hvor han ikke holder sin kærlighed tilbage.

MEN, vi mennesker er til tider gode til at holde næstekærligheden tilbage, ja, holde den for os selv.

Vi mennesker er og har været hurtige til at definerer en rigtig og forkert måde at være på. Det lod Paulus os forstå, at de også kæmpede med i Rom i det 1. århundrede.

Der er dem eller os.
De gode eller de onde.

De kristne eller kætterne.
Troende eller vantro.

De tabte eller de fortabte.
Vi kan selv fortsætte listen næsten i det uendelige.

Der er sikkert også dem der vil sige de hvide eller de sorte - det er oppe i tiden.

Patetisk
Eksempelvis er den engelsk/anglikanske kirkes leder gået ud og har sagt, at Jesus ikke var en hvid mand! I et forsøg på at være imødekommende vil Welby også gerne fjerne nogle statuer, der er forbundet til slavehandel i den britiske kolonitid.

Problemet er egentlig, at denne retfærdige biskop Welby - ja, han hedder Justin Welby! - ikke ejer humor og selvindsigt!

Hans redningsforsøg er jo patetisk og hul. Nu er tidens tegn, man selv går i medierne og går forrest, og det gjorde Welby - Black Lives Matter.

Men han er lige så hvid, skaldet og blåøjet, som jeg er. Og ikke sort. Så hvad er prisen på hans biskoppelige magt? Historien er til fals for ham. Er der nogen, der tror, at denne ærkebiskop vil opgive sit embede og privilegier og prestige til en sort i morgen - altså at han gør noget, der virkelig batter.

Jeg tror det ikke, jeg har ikke hørt om nogen, der har afgivet magten frivilligt!

Sort, kvindelig pave
Personligt ser jeg gerne en sort, kvindelig pave i Rom i morgen. Det var vel det, Paulus mente med ikke at dømme hinanden!

Jo, der var én, der frivilligt afgav magten, men han var også undtagelsen, han døde langfredag, og rygtet om hans opstandelse påskemorgen er nået til os alle.

Det rygte tror jeg på, og den kærlighed, der udgår fra hans opstandelse, vil jeg gerne leve på, og skulle den blive gældende mellem os alle, så kan vi kalde den for næstekærlighed.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?