22. september 2020
Illustration: DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier
Illustration: DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arktis under forvandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arktis under forvandling
Debat - 18. august 2020 kl. 10:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udenrigspolitik
Af Keld Stelling Krogagervej 20, Næstved

Arktis er ved at blive militariseret, og årsagerne ligger i stormagternes rivalisering. USA er kommet sent i gang med at tage de sikkerhedspolitiske konsekvenser af klimakrisen, mens Rusland har en arktisk tradition og en stor arktisk kystlinje med dertil knyttet fastlandssokkel. Både den amerikanske og russiske militære opbygning kan overvejende betegnes som defensiv, men defensive strategier indeholder også et offensivt element.

Derfor er det blevet svært for rigsfællesskabet at fastholde sine hæderkronede principper om Arktis som militært lavspændingsområde, og jo mere koldkrigsstemning der opstår, jo sværere bliver det. Vi ved, at stormagterne er ultimative, når sikkerhedspolitikken er udfordret, og når livet bliver betrængt i både Rusland og USA, bliver det sværere at sondre mellem fup og fakta. Derfor er det i kongerigets interesse at fastholde Rusland ved forhandlingsbordet.

Både Rusland, Canada og Kongeriget Danmark gør krav på Nordpolen og omfattende arktiske områder. Begrundelsen ligger i FN's Havretskommission, der ud over søfartsreglerne om havenes frihed også styrer reglerne for de arktiske landes kontinentalsokkel. Det er svært at forstå, at en undersøisk bjergkæde, opstået for millioner af år siden som en brudlinje mellem to kontinentalplader, der går fra det nordlige Grønland til Sibirien, skal være basis for FN-fortolkningen af, hvem der kan stille krav om Nordpolen.

Helt relevant
FN's alternativ er at gøre Det Arktiske Ocean til verdensarv. Desværre er EU for tiden fraværende i Arktis, men principperne om frihed, lighed og solidaritet gælder ved Middelhavet såvel som i Det Arktiske Ocean. Derfor er det helt relevant, når DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, i sin rapport om Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis fra juni anbefaler etablering af et nyt forum for de sikkerhedspolitiske spørgsmål. Herved bevares Arktisk Råd intakt som den instans , der på hæderkronet vis har løst praktiske udfordringer i et tværgående samarbejde mellem arktiske kyststater, de skandinaviske lande og med observatører fra verdenssamfundet.

Det er dette folkelige element i Arktis, der ikke må gå tabt, når stormagterne konfronteres. Der er i dag brug for en folkelig bevægelse, der på samme måde som klimabevægelsen gør FN stærkere, og som kan øve demokratisk politisk pression til styrkelse af de folkeretslige principper. Denne politiske proces kommer til at strække sig over årtier, men strategien skal lægges nu.

Derfor skal der lyde en opfordring til især de yngre grupper om at fremme den politiske debat med henblik på at formulere rigsfællesskabets nye Arktis-strategi under de nye rammebetingelser for Arktis, der er beskrevet i DIIS-rapporten.

Har debatten om sexisme taget overhånd?