8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejdsmiljøfolk skal omfavne robotter og ny teknologi som deres venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsmiljøfolk skal omfavne robotter og ny teknologi som deres venner
Debat - 19. juli 2020 kl. 20:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars Andersen,
arbejdsmiljøchef hos Lederne

Danmark er et af de mest teknologibegejstrede lande i verden og vi er i Europa førende i forhold til digitalisering på alle områder i samfundet.

Det er blandt andet grunden til, at så mange medarbejdere og ledere - da coronakrisen brød ud - oplevede en så gnidningsfri overgang til hjemmearbejde, som de gjorde. For selvom mange virksomheder frygtede, at hjemmearbejdet ville koste dyrt på bundlinjen, så oplevede mange, hvordan digitaliseringen og de teknologiske muligheder viste sig at tilbyde nogle gode løsninger, der også skabte grundlag for et mere fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv - til gavn for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder.

Den læring skal vi tage med os, når vi møder fremtidens teknologi. For vi skal alle blive bedre til at bruge teknologi i det hele taget - og ikke kun når vi rammes af kriser. For nye teknologier, såsom robotter og automatisering af arbejdsprocesser, kan være med til at løse mange problemer i arbejdsmiljøet og samtidig bidrage til at øge produktiviteten og konkurrencekraften samt skabe nye forretningsområder og nye job.

Derfor er det vigtigt, at vi i arbejdsmiljøarbejdet helt konsekvent opfatter robotter og teknologi som vores venner og allierede, og det er vigtigt, at vi arbejdsmiljøfolk ikke tøver, når vi møder ny teknologi eller står over for digitalisering på arbejdspladsen.

Brug teknologien
Vi skal selvfølgelig ikke være blinde for, at ny teknologi også ville betyde, at job ændrer sig eller helt forsvinder; og der dermed opstår et behov for at tage hånd om de mennesker, der står til at miste deres job. Men her skal vi bruge situationen til gennem opkvalificering og omskoling at hjælpe dem videre til et arbejdsliv, hvor de med nye kvalifikationer også vil opnå større jobsikkerhed.

Altså skal vi bruge den teknologiske udvikling til at sikre et bæredygtigt arbejdsliv med bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø for alle, hvilket også kan reducere antallet af danskere, der bliver slidte på jobbet.

Vi ved, at stadig flere virksomheder i dag bruger digitale kræfter på at indfrie FN's verdensmål, herunder fx til at sikre godt arbejdsmiljø og trivsel, men vi skal være dygtigere til at tænke digitalisering som en løftestang til verdensmålene og tænke i nye teknologiske løsninger, som skaber arbejdsmiljø- og konkurrencemæssige fordele for virksomhederne. Det giver god mening - både i et forretningshenseende og som en del af den bæredygtige omstilling.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?