25. september 2021
Kasper Jensen / www.kasperjensen.com
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kasper Jensen / www.kasperjensen.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Angela Merkel takker af: Hvilken vej vælger Tyskland nu?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Angela Merkel takker af: Hvilken vej vælger Tyskland nu?
Debat - 04. august 2021 kl. 07:17

Af Susanne Hyldelund,
Danmarks ambassadør

i Tyskland

Det er en glødende varm sommerdag i juli 2021. Jeg befinder mig 60 kilometer nordøst for Berlin i Eberswalde. En by med 42.000 indbyggere i den østlige delstat Brandenburg. 31 år efter genforeningen og 16 år med Angela Merkel som kansler.

For lidt under et år siden tiltrådte jeg som Danmarks ambassadør i Tyskland med base i Berlin. Her træffes beslutninger med indvirkning på Tyskland, men også Europa og resten af verden. Og til efteråret skal tyskerne beslutte, hvem der skal tage over efter Merkel og sætte landets fremtidige kurs. Men hvor vil de hen? Og hvilke udfordringer kommer en ny regering til at stå overfor? For at forstå dette har det også været vigtigt for mig at tale med politikere, virksomheder og borgere ude i landet.

Bud på svar fandt jeg i Eberswalde - et mikroeksempel på nogle af de forandringer, som Tyskland har gennemgået, og de udfordringer, landet står overfor. I det gamle DDR var Eberswalde kendt for sin sværindustri. Men efter genforeningen i 1990 lukkede de store fabrikker. Med arbejdsløshed og trange økonomiske kår flyttede mange - især yngre - mod vest. Byens indbyggertal faldt markant. Men i løbet af de sidste 10 år har indbyggertallet været støt stigende i takt med, at mange nye og mindre virksomheder er kommet til.

Denne udvikling er kær­kommen i en by som Eberswalde. Men spørgsmålet er, om det kan lykkes for resten af landet. For i Tyskland bliver befolkningen ældre, og manglen på arbejdskraft er voksende, især i de landlige regioner. Tendensen i Tyskland er ikke længere, at de unge flytter fra øst til vest, men at de flytter fra land til større byer. Den forskel mærkes også i Eberswalde, hvor økonomien drives frem af små og mellemstore virksomheder. Selvom ordrebøgerne tit er fulde, og det vrimler med gode visioner, har de svært ved at finde kvalificerede medarbejdere.

Udfordringen med at rekruttere denne arbejdskraft vil blive afgørende for Tyskland i de kommende år, og der findes ikke nemme løsninger. Prognoser for landets demografiske udvikling peger på, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder vil falde og antallet af ældre stige betydeligt. Det betyder, at udbuddet af personer, som skal være med til at drive Tysklands vækstmotor, vil blive mindre og det vil kræve større politisk opmærksomhed på at sikre og tiltrække de kompetencer, den tyske økonomi efterspørger.

Dertil kommer en anden væsentlig udfordring: digitalisering. Før jul besøgte jeg en lille kommune med 10.000 indbyggere i delstaten Sachsen-Anhalt, hvor borgmesteren havde udviklet et »digitalt rådhus« for bedre at beskytte kommunens borgere under corona. Via systemet kunne kommunens borgere booke tid for ikke at stå i kø på rådhuset. Et beskedent, men initiativrigt tiltag i et land, der ellers kendetegnes ved papirkrævende processer, selv for at få løst simple borgersager. Men at én ud Tysklands 11.000 kommuner selv forsøger at finde digitale løsninger, løser ikke de landsdækkende digitaliseringsproblemer, som er blevet endnu tydeligere under corona. Jeg tænker bl.a. på de historier, som også nåede til Danmark, hvor man kunne læse om tyske myndigheders brug af fax til at videreformidle testresultater.

Mange erkender, at behovet for ensrettede digitale løsninger er enormt, men Tysklands føderale struktur betyder, at en del beslutningskompetencer ligger ude i delstaterne. Én løsning her, en anden løsning dér. Det sikrer selvbestemmelse, men kan tage farten af udviklingen. En gennemgående digitalisering af samfundet vil kræve mere central styring og vil få afgørende betydning for landets økonomiske vækst.

Derudover er der klimaområdet. Merkel har været med til at træffe historiske og vanskelige beslutninger om for eksempel kuludfasning. Men alligevel er det ikke gået hurtigt nok. I april slog en dom fra den tyske forfatningsdomstol fast, at den tyske regerings klimamål ikke var tilstrækkeligt ambitiøse og overlod for meget til kommende generationer. Regeringen blev forpligtet til at gøre mere og har siden opjusteret sine klimamål. Men er det nok for befolkningen? Det danske valg i 2019 blev kendt som »klimavalget«, og det er ikke utænkeligt, at det tyske valg i år vil blive noget lignende. Forfærdelige oversvømmelser i delstaterne Rheinland-Pfalz og Nord­rhein-Westfalen har i juli måned vist, at heller ikke Tyskland er skånet for ekstreme vejrfænomener.

Uanset hvem Tyskland vælger som landets næste kansler, vil vedkommende stå over for en stor moderniseringsopgave med afbureaukratisering, investeringer i offentlig infrastruktur samt digitalisering og håndteringen af klimaforandringer. Til september ser vi, hvilke ønsker og prioriteter den tyske befolkning har. Ønsker man fuld tryk på moderniseringen af samfundet, eller er man tilfreds med status quo? Under alle omstændigheder står det klart, at et helt centralt ord i det tyske supervalgår vil blive omstilling, især den digitale og grønne af slagsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?