18. februar 2020
- Vi vil derfor gå i dybden med, hvordan vi bedre støtter op og følger op på, hvordan det går tidligere anbragte med bolig, job og uddannelse i de første år i voksenlivet, siger Astrid Krag.                               Foto: Scanpix
- Vi vil derfor gå i dybden med, hvordan vi bedre støtter op og følger op på, hvordan det går tidligere anbragte med bolig, job og uddannelse i de første år i voksenlivet, siger Astrid Krag. Foto: Scanpix
Foto: Jakob Binderup/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Altid på børnenes side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Altid på børnenes side
Debat - 16. januar 2020 kl. 12:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Astrid Krag (S) Social- og indenrigsminister

Jasmin Heilmann blev som niårig anbragt i en plejefamilie. I flere år havde hun boet hos sin mor, der kæmpede med alkoholproblemer og en ustabil hverdag.

I flere medier har Jasmin beskrevet, at hun ville ønske at have været oplevelserne foruden.

»Jeg burde være blevet fjernet langt tidligere,« har hun fortalt til Berlingske.

Hendes historie illustrerer problemet for mange udsatte børn i dag: Vi griber ind for sent efter flere år med problemer.

Vi anbringer næsten fem gange flere 16-årige end etårige, toårige eller treårige. Og mange af dem har været kendt af systemet i flere år. Størstedelen af børn og unge anbragt uden for hjemmet har modtaget en eller flere forebyggende foranstaltninger, inden de bliver anbragt.

Når vi i regeringen vil sætte børnene først, handler det netop om unge som Jasmin. Alle børn fortjener et trygt hjem og en stabil hverdag.

Socialdemokratisk socialpolitik handler nemlig om at gøre op med den sociale uretfærdighed.

Se på forældrene
I dag kan man ved at se på forældrene forudse, hvilke børn der vil klare sig godt og mindre godt i livet.

Vi skal bryde mønstre - ikke blot hylde mønsterbrydere, som statsministeren sagde i nytårstalen.

Socialt udsatte har ofte en ting til fælles: De blev svigtet i deres barndom.

Regeringen har præsenteret sine først forslag om anbragte børn. For det første skal vi sikre mere ro og stabilitet for børnene. Derfor skal vi bruge bortadoption, når det er den rigtige løsning.

Konkret skal plejebørn lettere kunne blive adopteret af deres plejefamilie, når der er opstået en tæt relation. Udsatte børn fortjener en rigtig familie, som ikke kun er til låns.

Et andet forslag handler om økonomien.

Vi vil anbringe tidligere, og økonomien må ikke stå i vejen for den rigtige indsats.

Det må ikke være sådan, at børn, der har behov for det, ikke kan blive anbragt uden for hjemmet, fordi budgettet er brugt op. Vi foreslår en mere solidarisk finansiering af området, hvor fællesskabet påtager sig en større del af ansvaret. Konkret vil vi ændre refusionsreglerne, så den enkelte kommune får refunderet en større del af udgifterne for anbringelser og andre omfattende indsatser. Søskende skal samles på én refusionssag, så alle i familien får den nødvendige støtte.

Et tredje forslag er, at vi vil lave en helt ny lov: Barnets Lov.

Barnet først altid
Vi skal have et nyt fundament for området, så barnet altid sættes først. Og hvor barnets rettigheder er det gennemgående princip i alle paragraffer.

Det vil medføre en række ændringer.

Konkret vil vi i den nye lov udstyre anbragte børn med en ret, så de kan sige nej til samvær med de biologiske forældre.

Vi vil også slå fast, at anbringelse ikke skal være sidste udvej. Sådan opfattes det mange steder i dag.

Men det vigtigste her er jo at forebygge omsorgssvigt og skader på børn og her kan en anbringelse være den rette forebyggelse.

En del af Barnets Lov er også gøre op med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen.

Jeg har talt med tidligere anbragte, der fortæller, at hvis mødet med systemet har lært dem én ting, så er det, at de er forkerte - at de er problemet.

Fordi vores lovgivning er skruet sammen, så den fokuserer på barnets problemer. Og ikke omgivelserne eller barnets ressourcer. Det skæve fokus skal vi gøre op med.

Dette er regeringens første forslag, men er ikke en udtømmende liste.

Vi vil senere på året præsentere et samlet udspil på anbringelsesområdet. Regeringen vil gerne invitere alle organisationer, eksperter og ikke mindst nuværende og tidligere anbragte børn indenfor i arbejdet.

Regeringen vil arbejde videre med området i tre spor, hvor organisationer, eksperter og ikke mindst børnene selv skal inddrages:

For det første et spor, der handler om flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet i anbringelserne.

Støtter vi vores engagerede plejefamilierne godt nok? Gør vi tilstrækkeligt for, at for eksempel socialpædagogerne kan levere høj kvalitet på opholdssteder og døgninstitutioner?

Det tror jeg ikke, og derfor vil vi finde flere løsninger på dette område.

Barnets stemme
Spor to handler om barnets stemme. I dag viser flere undersøgelser, at børnene hverken bliver inddraget nok i deres egen sag eller føler sig lyttet nok til. Derfor skal vi gennemgå, hvordan barnet kan få en stærkere stemme i sit eget liv.

Det tredje spor handler om at komme godt ind i voksenlivet. Nye tal viser, at hver tredje af de unge hjemløse har været anbragt som barn.

Vi vil derfor gå i dybden med, hvordan vi bedre støtter op og følger op på, hvordan det går tidligere anbragte med bolig, job og uddannelse i de første år i voksenlivet.

Vi vil blandt andet se på, hvordan flere frivillige mentorer og frivillige venskabsfamilier kan give de anbragte nogle stærke relationer med ind i voksenlivet.