14. april 2021
Jacob Jensen
gallery icon

Se billedserie

Foto: www.lplusv.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle patienter har krav på hurtig behandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle patienter har krav på hurtig behandling
Debat - 02. marts 2021 kl. 15:12

Af Anne Møller Ronex (R), Christian Wedell Neergaard (K) og Jacob Jensen (V) - alle medlemmer af regionsrådet

Tusindvis af operationer og behandlinger bliver i disse dage og uger udskudt. I Region Sjælland er der alene i perioden mellem jul og slutningen af januar blevet udskudt næsten 3000 operationer og over 25.000 øvrige behandlinger og konsultationer. De tal er formodentligt langt større i dag. Og bag tallene er der mennesker af kød og blod, der mangler at få den behandling, som de har brug for. For nogles vedkommende er det »bare« smerter, som de fortsat må leve med i endnu en uvis tid. For andre kan det betyde, at en ellers ukompliceret skavank kan udvikle sig med senfølger og yderligere komplikationer som følge af for lang ventetid.

Skal bruges bedst muligt
Vi skal derfor i Region Sjælland gøre alt, hvad vi kan, for at vi har mest mulig behandlingskapacitet til rådighed, og at kapaciteten blive brugt bedst muligt. F.eks. er der på grund af corona nogle afdelinger, der har langt færre patienter end normalt. Måske nogle ressourcer herfra kan flyttes hen og hjælpe til, hvor patientpuklerne er størst.

Vi skal også løbende have et tæt samarbejde med de øvrige regioner, hvor coronabelastningen er meget forskellig. Ikke mindst de vestdanske regioner har for tiden noget mindre smittetryk og dermed færre indlagte på sygehusene.

Og endelig skal vi inddrage mulig ekstra kapacitet hos private aktører, som måske kan afhjælpe endnu flere operationer og behandlinger, end de allerede gør. Vi bør sænke de ideologiske parader en smule og sætte mennesket før systemet. Vi vil gøre alt for at afvikle de pukler, der er opstået, og når vi samtidig får dækket alle ekstraudgifter, som regionen måtte afholde som følge af corona, så er det bare om at bruge alle til rådighed værende muligheder.

Der bliver allerede i dag gjort en meget stor indsats i sundhedsvæsnet. Det vil vi gerne kvittere for. Personalet skal efter coronaperioden således ikke stå med en stor patientpukkel, som kan betyde lange vagter og fortsat overarbejde til følge. Derfor er det vigtigt, at vi også politisk støtter op og er parate til at foretage de nødvendige justeringer undervejs i et svært forløb, så flest mulige patienter får hurtigst mulig behandling. Ingen bliver raske af at stå på en venteliste.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?