14. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Absurd forsigtigpeteri: Aldrig mere en 11. marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Absurd forsigtigpeteri: Aldrig mere en 11. marts
Debat - 22. marts 2021 kl. 06:56

Af Bertel Haarder,
folketingsmedlem (V)

Jeg kan næsten ikke holde det ud længere. Forsigtigpeteriet, formynderiet, absurde coronaforanstaltninger uden mening og logik. De andre landes regeringer er næsten lige så slemme, men det bliver det ikke bedre af.

Den norske regering har været slem, men den har da i det mindste holdt skolerne åbne på visse betingelser. Det kan den danske regering ikke finde ud af. De ældste elever kommer nu i skole i dele af landet én dag om ugen i fri luft! Håbløst! Hvorfor ikke først lukke ned, når der er grund til det?

At udelukke børn fra skolen i områder uden - eller næsten uden - smitte er en udfordring for den sunde fornuft. Nu er ikke-brofaste øer heldigvis blevet undtaget, men det skete alt, alt for sent. Hvorfor fandt samsingerne sig i det, når der slet ingen smitte var på øen?

Det er absurd at lukke de danske grænser i tilfælde, hvor der er mindre smitte på den anden side, som det længe var tilfældet i Slesvig-Holsten og Skåne. Nu åbner svenskerne, fordi de har indset, at lukningen hele vejen igennem har været meningsløs.

Til gengæld var der sund fornuft i at nedlukke Kolding og tidligere Nordjylland, når der er udbredt smitte dér. Efter få ugers nedlukning kunne der lukkes op igen. Hvorfor er det ikke det, vi gør? Hvorfor skal det absolut være de nationale grænser, der lukkes, selv om der er bedre grund til at lukke enkelte regioner og kommuner? Lad os dog i stedet bruge kræfterne på de bydele, hvor der er borgere, der helt åbenlyst ikke ser sig selv om en del af det danske samfund.

Jeg har som medlem af det nordiske Grænsehindringsråd set galskaben brede sig uden småligt hensyn til de titusinder, der pendler frem og tilbage som arbejdstagere i et andet nordisk land.

I Norge lukkede man grænsen totalt, bl.a. ved Svinesund, så borgerne skulle køre lange omveje. De svenske pendlere fik hverken løn eller kompensation. Nu har de dog fået kompensa­tion, men hvorfor må de ikke passe deres arbejde, når der ikke er konkrete smittegrunde til at forhindre dem i det?

Det gik så vidt, at svenske lønmodtagere nogle steder blev beordret til at bære særlig beklædning og spise frokost i særlige lokaler - ren diskrimination.

Hvorefter svenskerne hævnede sig ved at tage bornholmerne som gidsler og forhindre dem i at modtage besøg eller køre over Skåne for at holde jul med familien fra det øvrige Danmark. Skilsmissebørn blev adskilt fra forældrene, og kærestepar har længe ikke kunnet mødes.

10.000 danske sommerhusejere har siden før jul ikke kunnet komme i deres sommerhuse i Sydsverige, uanset om naboer har ringet og fortalt om indbrud eller vandskade på grund af frosten. Det samme gælder 12.000 norske sommerhusejere.

Hvordan er disse absurditeter mulige? Og hvorfor rejser grænselukningerne ikke et ramaskrig i befolkningen? Jeg tror, det skyldes, at de ramte grupper udgør mindretal, som jo ikke har stemmeret i de lande, der generer dem. Det er så nemt og bekvemt at vise handlekraft ved at lukke grænsen. »Mor passer på jer og beskytter jer« imod »de andre«, »dem derovrefra«. »Frø af ugræs« er som bekendt noget, der er »føget over hegnet«, som der står i den gamle sønderjyske sang.

I hele landet er togplanerne stort set blevet overholdt. Men over Øresund blev togdriften skåret ned fra seks til et tog i timen! Svenskere og pendlere er vi ligeglade med!

Chikanen imod pendlerne vil i fremtiden få mange til at tænke sig om to gange, før de tager et arbejde eller investerer i et andet nordisk land. Det vil tage mange år at genopbygge tilliden. Den visionære drøm om Ørestaden og Greater Copenhagen har lidt et kæmpe tilbageslag.

Det første slag kom, da Sverige for et par år siden undlod at støtte Københavns og Region Skånes ønske om at overtage det europæiske lægemiddelagentur EMA fra London efter brexit. Sverige foretrak Milano frem for København og Skåne, og så endte det i Amsterdam!

Da jeg i Nordisk Råd foreholdt den svenske statsminister dette nordiske svigt, erkendte han prisværdigt, at det ikke havde været godt. Men hvordan kunne det ske? Talte statsministrene overhovedet ikke med hinanden?

Nu er det Danmark, der har præsidentskabet i Nordisk Råd. Jeg har som præsident sammen med vicepræsidenten Annette Lind (S) fået præsidiet til at beslutte, at temaet for efterårets møde med statsministrene på Nordisk Råds session bliver netop dette: Hvordan kan vi genopbygge samarbejdet og ruste os til fremtidige kriser, så det aldrig går så galt igen.

Aldrig mere en 11. marts! Det må være flammeskriften over det nordiske samarbejde i mange år fremover.

Bertel Haarder er også bl.a. præsident for Nordisk Råd, formand for Folketingets udenrigsudvalg og medlem af Grænsehindringsrådet.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?