19. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ASE's direktør fremviser sine nye klæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ASE's direktør fremviser sine nye klæder
Debat - 22. januar 2020 kl. 15:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Bøgh Kjærulff
Formand for Byggegruppen

3F Frederiksborg

Det kommer åbenbart bag på ASE's direktør, Karsten Mølgaard Jensen (debat 13/1), at den danske model er under pres, men det kan det kun gøre, hvis Karsten ikke er vant til at kæmpe for ordnede forhold til dagligt. Vi med overenskomsterne ved, at de udfordres hver evig eneste dag. Mit råd til ASE's direktør er simpelthen at holde sig fra at skabe en unødvendig frygt om arbejdsmarkedet; for lige siden vi fik de kollektive overenskomster i slutningen af 1800-tallet, har der været nogen eller noget, som har forsøgt at udfordre dem.

Hvad enten det gælder teknologi, demografi, verdenskrige, ublu arbejdsgivere eller uorganiserede kolleger, så vil vores overenskomster og vores arbejdsmarked altid blive udfordret.

Skal vi så gå i panik over det? Her er svaret klart nej. For disse udfordringer er med til at holde vores overenskomster og arbejdsmarked i topform. Både arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen - vel at mærket dem der tager ansvar - har vist sig at være omstillingsparate bl.a. ved at lave verdens første overenskomst, som dækker det deleøkonomiske område.

Men når ASE's direktør kaster en dommedagsprofeti over vores arbejdsmarked, så skyldes det enten åbenlys uvidenhed eller et ynkeligt forsøg på at skræmme folk over i sin fold.

Helt galt i byen
For Karsten Mølgaard Larsen er gået helt galt i byen, når han påstår, at man ikke kan forhandle forhold lokalt med vores overenskomster. Det er ganske enkelt forkert, for alle vores overenskomster giver mulighed for at lave lokalaftaler, som alene involverer de ansatte på en bestemt virksomhed, og på størstedelen af vores overenskomsterne har vi alene en mindsteløn, som er underligger, og derfor kan den enkelte ansatte selv forhandler sin timeløn.

Samtidig bevidner ASE-direktørens indledning, at han reelt ikke beskæftiger sig med at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men blot ønsker at tilsværte os, som dagligt tager et ansvar for vores arbejdsmarked. Karsten Mølgaard Larsen beskriver overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked som et tovtrækkeri, og hvis ASE's indstilling til vores arbejdsmarked er således, at hverdag går ud på at trække arbejdsgiverne så langt muligt over på »vores« side som muligt, så har de fuldstændig misforstået den danske model.

Vi i 3F løser sammen med vores tillidsrepræsentanter 30.000 sager om året. Forlig, hvor virksomhederne og de ansatte arbejder tilfredse videre efter en snak, og som samtidig spare virksomheden for flere milliarder kroner om året. Overenskomsterne er et samarbejde mellem parterne og ikke en konflikt. Længere er den ikke.

ASE mener også, de har løst problemet med dækningsgraden for dagpenge ved at indføre deres egen lønsikring. ASE's direktør glemmer blot at fortælle, at løsningen er hamrende usolidarisk, da forsikringen kun gælder de faggrupper, som har meget lidt eller næsten ingen ledighed. ASE viser med denne forskning, at de blot har et mål; at tjene hurtige penge.

Blotter sin uvidenhed
Til sidst mener ASE, at vi kan løse social dumping ved at få en lovbestemt mindsteløn, men endnu blotter ASEs direktør sin uvidenhed, som kejseren i Kejserens nye klæder blotter sin nøgne krop for folket. Erfaringer fra Norge, Holland og Tyskland viser nemlig at en lovbestemt mindsteløn eller almengørelse af overenskomster blot bliver omgået ved at lønmodtagerne bliver tvunget ud i at være en-mands-firmaer og dermed ikke bliver omfattet af loven om mindsteløn.

I 3F kæmper vi dagligt med at få social dumping frem i lyset, og der er intet quick-fix eller andre hurtige løsninger. Styrken ved vores arbejdsmarked er stærke overenskomster og samarbejde mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?