24. oktober 2020
Ulla Thorbjørn Hansen. Foto:Thomas Olsen
Ulla Thorbjørn Hansen. Foto:Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbne kirker - ikke mindst i en krisetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbne kirker - ikke mindst i en krisetid
Debat - 25. september 2020 kl. 12:00

Af Ulla Thorbjørn Hansen, bispekandidat, Helsingør Stift, provst, Slagelse Provsti, sognepræst, Sct. Peders-Havrebjerg Pastorat, ledende beredskabspræst, Folkekirkens Katastrofeberedskab (FKK),

arrow Læs også: Peter Birch bliver den nye biskop i Helsingør

Region Sjælland, formand for det nationale forum for FKK

Det handler om dét, man i militæret kalder »leave no man behind«. Fremtidens kirke er sjælesorgens kirke. I bispevalgkampen har det vist sig, at vi kandidater er uenige om, hvorvidt det var rigtigt i foråret at sætte et »kirken er lukket«-skilt på kirkedørene. Ønsket om at holde kirkerne åbne er i debatten blevet kaldt et »gammeltestamentligt fokus på kirkerummet«.

Dermed går jeg ud fra, at der menes, at jeg og andre med vores ønske om åbne kirker, gør kirken til et helligsted ligesom templet i det gamle testamente var et helligt hus. Kirken var jo i gang på internettet og andre steder, påpeger fortalerne for nedlukningen.

Det handler bare ikke om helligsteder, men om kristen sjælesorg. Sjælesorgens kirke må være tilgængelig. Det handler om mennesker og om, at de ikke mindst i en krisesituation må finde kirken åben for samtaler, trøst og bøn i et rum, som for de fleste kirkers vedkommende har højt til loftet og god plads. Dette er ikke kun sandt i overført betydning, men betyder rent praktisk også, at der er mulighed for at mødes på en forsvarlig måde og at holde den nødvendige afstand.

Kirkerne bruges til mere end søndagsgudstjeneste. Mange går ind og sætter sig til bøn og eftertanke i et kirkerum. Da samfundets fællesskaber lukkede ned, havde mange en forventning om, at kirken ikke bare låste sin dør. Hvorfor kunne man frit hver dag gå i Bilka og Bauhaus, men ikke ind i sin kirke?

Der er et princip i militæret, der hedder, at man ikke efterlader nogen, når man trækker sig ud af en farlig situation. Nedlukningen efterlod i hvert fald nogen, og var dét nødvendigt, når nu varehusene og andre samfundsfunktioner stadig var aktive? I sidste uge bragte Kristeligt Dagblad et fælles opråb fra ældreorganisationer, der slog til lyd for, at der aldrig mere skal ske en automatisk nedlukning af alle plejecentre i en berørt kommune. Såfremt der skal ske lukninger igen, må de tage højde for de mange fysiske og psykiske udfordringer, som besøgsrestriktioner skaber for beboere og deres pårørende. Det kan jeg kun være enig i. Det samme gælder kirken.

Når alt andet lukker ned - så bør kirken være dét sted, hvor man naturligt kan søge hjælp. Sådan er mit fokus på kirkerummet: kristeligt og praktisk som et tilflugtssted, et åndehul et andagtsrum, vores fælles festhus og samlingssted. Dét, kirkerummet repræsenterer og kan tilbyde, er et stærkt og konkret vidnesbyrd om kirkens åbne favn ikke mindst i krisetider. Kort sagt: Det er vigtigt, at man ikke igen lukker kirken helt ned.

arrow Ny biskop i Danmarks største stift blev valgt i første runde
13. oktober 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30
arrow Sæt dig først ind i hvad andre kandidater mener, Morten M.
13. oktober 2020 kl. 09:02 Opdateret: kl. 09:02
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?