28. marts 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 463 pensionerede læger klar til kamp mod corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

463 pensionerede læger klar til kamp mod corona
Debat - 25. marts 2020 kl. 14:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Covid-19

Af Helene Westring Hvidman, formand for Lægeforeningen Hovedstaden

Mange af Danmarks pensionerede læger er klar til at sætte pensionisttilværelsen på pause for at tage en tørn i kampen mod coronavirus. I en helt ny rundspørge fra Foreningen af Pensionerede Læger og Lægeforeningen svarer 1261 pensionerede læger, at de kan og vil stille op som en del af Coronaberedskabet. Heraf svarer 463, at de er parat til at hjælpe sundhedsvæsenet og træde til i Region Hovedstaden, hvor der er er brug for dem.

Det er en gestus, som må afføde stor respekt og en dybfølt tak. Som formand for Lægeforeningen i Region Hovedstaden er jeg stolt over den dedikation, der bliver vist fra mine pensionerede lægekolleger. Det er en ekstraordinær situation, vi står i, og derfor har sundhedsvæsenet hårdt brug for alle ekstra hænder og hoveder, som kan gøre en indsats. Når så mange pensionerede læger melder sig under fanerne, er der ganske enkelt tale om samfundssind.

Eller som Mogens Hüttel, der er formand for Foreningen af Pensionerede Læger, har udtrykt det til Ritzaus Bureau: »Man er læge hele livet. Også når man er pensioneret. Det ligger dybt i os at ville gøre en forskel. Derfor har så mange pensionerede læger inklusive mig selv meldt sig klar. Når landet har brug for os, stiller vi op.«

Vi håber alle, at vores sundhedsvæsen ikke bliver så hårdt presset, at pensionerede læger og andre er nødt til ekstraordinært at træde til. Men meget tyder på, det bliver nødvendigt. Der skal naturligvis tages hensyn til dem, så de ikke løber en unødig stor risiko i forhold til Corona. Eksempelvis kan de hjælpe med behandling af patienter, der ikke har Corona og på den måde frigøre ressourcer.

Det er ære og respekt værd, at så mange pensionerede læger er klar til at stille op kampen mod Coronavirus i Region Hovedstadens sundhedsvæsen.