21. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 års diplomatiske forbindelser over Østersøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 års diplomatiske forbindelser over Østersøen
Debat - 30. juli 2021 kl. 08:13

Af Kristina Miskowiak Beckvard, Danmarks

ambassadør i Estland

Denne sommer har feriegæsterne på Østersøens hvide strande måske spurgt sig selv, om de er havnet ved Middelhavet! Sommeren har føltes ualmindeligt varm, og badevandet har ofte været omkring 25 grader, selv heroppe i det nordøstlige hjørne. Lettere solskoldet og med ferieminder fra min mors ø Bornholm er jeg netop kommet hjem til Estland efter at have rejst med færger over den azurblå Østersø. Fra Rønne til Ystad, og fra Stockholm til Tallinn. »Hjem« kalder jeg Tallinn nu, fordi jeg igennem fire år har været Danmarks ambassadør her i Estlands hovedstad. Sammen med min familie bor jeg i denne smukke både moderne og historiske by, som engang var en del af det danske kongerige (1219-1346). Det var her, vi fik Dannebrog, verdens ældste anvendte nationale flag. Fra himlen ifølge legenden. Byen kom til at hedde Danskernes By, som Tallinn betyder på estisk.

Det er altså noget særligt at gå i land på den anden side af havet i en hovedstad, hvor man kan spadsere i Den Danske Konges Have (fra den danske konge Erik Menveds tid) og beundre de 800 rosenbuske i Den Danske Dronnings Rosenhave, som lige nu er i fuldt rød-hvidt flor og minder alle om dronningens besøg i Tallinn den 15. juni 2019 på Dannebrogs 800-års-fødselsdag.

Østersøen har altid forbundet Danmark med Estland, ligesom vores fælles forkærlighed for øl, sild og rugbrød! Når man sejler med en af de mange færger, mærker man, hvordan dette hav binder vores lande sammen. Vi deler interesser og værdier - kulturelt, politisk, økonomisk, sikkerhedspolitisk samt klima- og miljømæssigt. Navnlig estiske og danske færger (Tallink Silja Line og DFDS) sikrede i øvrigt, at man fortsat kunne komme til Danmark fra landene i Baltikum under Covid-19-krisens mest lukkede perioder.

I Østersøen deltager Danmark hyppigt i NATO's stående flådestyrker og bidrager hermed til alliancens kollektive forsvar, afskrækkelse, beredskab og træning i samarbejdet om maritime operationer. Og ikke alene til vands, men også i luften, til lands og i cyberspace, arbejder Danmark tæt sammen med vores baltiske venner. Danske fly vil igen i år blive udsendt til Baltikum for at deltage i suverænitetshåndhævelse af de tre landes luftrum i Baltic Air Policing. Til lands har Danmark både i 2018 og 2020 bidraget til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Estland, igen med omkring 200 soldater, i rotation med Frankrig i den britiskledede bataljonskampgruppe. Dygtige soldater demonstrerer alliancesolidariteten og styrker samtidig vores egen tryghed og sikkerhed i Danmark. I Estland deltager Danmark også i NATO's center for cybersikkerhed. Samarbejdet er øget også i denne nye forsvarsdimension.

Sikkerhedspolitik
Østersøen har i alle tider været et sikkerhedspolitisk interessant område. Da kong Valdemar Sejr drog af sted til Estland i 1219, handlede missionen ikke kun om at omvende esterne til kristendommen. Det drejede sig formentlig i lige så høj grad om at beskytte øer og sejlruter mod sørøvere. Min familie syntes derfor, at det var spændende at gense Hammershus på Bornholm i det lys. Vi besøgte i ferien også fæstningsruinen Borgholm, som ligger på den lange svenske Öland, hvor de lokale dengang forsvarede sig mod pirater bl.a. fra Baltikum.

I 1919 lå der også sikkerhedspolitiske hensyn bag, da 200 frivillige danske soldater kom til Estland. Denne gang var det for at hjælpe esterne, som kæmpede for deres frihed mod de russiske bolsjevikker. Estland vandt friheden, og det blev i 1921 muligt for Danmark at anerkende såvel Estland som Letland og Litauen som stater. Hermed kunne man etablere de dansk-estiske diplomatiske forbindelser.

Handels-perspektiver
Danmarks anerkendelse af de baltiske lande har formelt set eksisteret ubrudt siden 1921. Vi anerkendte nemlig aldrig den sovjetiske besættelse af Estland fra 1940 til 1991. Danmark fejrer i år 100 års diplomatiske forbindelser med de baltiske lande. Udenrigsminister Jeppe Kofod - der som bornholmer har en tæt personlig tilknytning til Østersøen og de baltiske lande - kunne derfor invitere sine balti- ske udenrigsministerkolleger til en flot konference i København den 3.-4. juni, hvor de vedtog en fælles vision. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary gav 100-året en ekstra varm og festlig dimension med middag på Amalienborg (se billedet). Danmark er i øvrigt nok det eneste land, der har en kronprins, som har skrevet speciale på universitetet om de baltiske lande!

I dag er Danmark og Estland tætte partnere og allierede i EU og NATO, og der er fortsat store perspektiver handelsmæssigt. Vores ambassader sætter her i 100-året fokus på de nye udfordringer, som er fælles for Danmark og Baltikum. Grøn omstilling har et særligt stort potentiale, fra vandpumper til vindmøller. Der er ved at opstå interessante energisamarbejder på tværs, ikke mindst planerne om en ny offshore-vindmøllepark i bugten ud for Estland og Letland. Danmark kan nu atter hjælpe i Baltikum, og vores værdier og eksportinteresser går hånd i hånd - på begge sider af vores smukke Østersø.

Synes du, at kommunen er der for dig?