18. oktober 2021
Den hollandske prins Johan Friso (tv), der har ligget i koma efter en skiulykke, er død.
Den hollandske prins Johan Friso (tv), der har ligget i koma efter en skiulykke, er død.
Foto: FRANK VAN BEEK/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hollandsk prins er død efter lang tid i koma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollandsk prins er død efter lang tid i koma

Den hollandske prins Johan Friso, der har ligget i koma i 18 måneder efter en skiulykke, er død.

Opdateret 14. august 2013 kl. 06:50
De kongelige - 12. august 2013 kl. 16:12
Af Ritzau

Den hollandske prins Johan Friso, som sidste år blev ramt af en lavine under en skiferie, er død efter 18 måneder i koma, oplyser det hollandske kongehus.

- Prins Friso døde af komplikationer, der opstod som en konsekvens af en hjerneskade forårsaget af iltmangel efter en skiulykke, skriver den hollandske regering i en officiel udtalelse.

arrow Læs også: Det danske kongehus er i sorg over prins Frisos død

Johan Friso blev 44 år gammel.

Ulykken skete, da prinsen var på skiferie i Østrigs alper et sted, hvor kongefamilien har holdt skiferier i adskillige år.

Johan Friso kørte på en off-piste, da han blev ramt af en lavine på 30 gange 40 meter.

Han blev fundet efter cirka 25 minutter, fordi han havde en såkaldt lavinebipper på sig, men læger kunne efterfølgende konstatere, at hans hjerne havde været uden tilstrækkelig ilt.

Kort efter ulykken blev han flyttet til behandling på et hospital i London, og for en måned siden blev han bragt tilbage til Haag i Holland.

Han har ifølge den hollandske kongefamilie på et tidspunkt vist "minimale tegn på bevidsthed."

Johan Friso mistede i 2004 sin mulighed for en dag at kunne overtage tronen, da han giftede sig med sin nuværende kone Mabel Martine.

Johan Frisos bror Willem-Alexander overtog tronen, da hans mor Beatrix abdicerede 30. april i år.

Den døde prins var kendt som en begavet mand med lange uddannelser. Han studerede på Berkeley i USA, på det tekniske universitet i Delft og på et universitet i Rotterdam.

Han har blandt andet studeret økonomi og senere taget en master ved en fransk læreanstalt.

Friso efterlader sig ud over sin kone Mabel også to børn, døtrene Luana og Zaria.

arrow BLÅ BOG: Den afdøde Prins Friso
12. august 2013 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:53
Rejser du til udlandet i år?