14. december 2019
Dronning Elizabeth holder tale om indvandring
Dronning Elizabeth holder tale om indvandring
Foto: Anthony Devlin /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronning Elizabeth rækker hånden ud til indvandrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronning Elizabeth rækker hånden ud til indvandrere

Da dronning Elizabeth onsdag holdt tale om det kommende års politiske program, var indvandring i fokus.

Opdateret 08. maj 2013 kl. 14:28
De kongelige - 08. maj 2013 kl. 14:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved en traditionsrig og symbolsk ceremoni onsdag holdt Storbritanniens statsoverhoved, dronning Elizabeth II, en tale om det kommende års politiske planer. Og et af de øverste punkter på dagsordenen var indvandring.

arrow Læs også: Prins Charles' royale rolle vokser

Dronningens tale fremlægger prioriteterne for den britiske regering i den kommende periode og er skrevet af regeringen.

- Vi vil sikre, at dette land tiltrækker mennesker, som vil bidrage til vores samfund, og afskrække dem, der ikke vil, sagde dronning Elizabeth i sin tale.

Den konservative premierminister, David Cameron, har også allerede meldt ud, at der skal ske noget med indvandrerpolitikken.

Og de fremtidige politiske tiltag kommer særligt til at være rettet mod de mennesker, som ikke ønsker at bidrage til det britiske samfund.

- Vi ved, at Storbritannien kan blive suverænt igen, fordi vi har menneskene til det. Dagens dronningetale viser, at vi bakker dem op hele vejen. Det handler om at støtte dem, som arbejder hårdt og vil videre i livet, siger Cameron i udtalelse.

Bag udtalelsen står også den liberale vicepremierminister, Nick Clegg.

Begge indrømmer, at Storbritannien endnu ikke er kommet sig over finanskrisen, som ramte landet for tre år siden.

Dronningens tale kom ind på tiltag, der vil blive taget i brug, såsom at slå hårdere ned på illegal indvandring og foretage stramninger i indvandreres ret til sociale ydelser.

Begivenheden fandt sted i Overhuset, hvor dronning Elizabeth læste det politiske program op for medlemmerne, som alle var klædt i røde, ceremonielle kapper. Forinden blev dronningen transporteret til stedet i en karet med pomp og pragt.

Derudover fandt en række rituelle handlinger sted. Blandt andet skal en repræsentant for dronningen i parlamentet have døren smækket i foran sig, hvorefter han med tre bank bliver lukket ind. Det symboliserer, at overhovedet ikke tvinger sig ind i kammeret.