19. september 2020
Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i London, fylder den 12. februar 60 år.
Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i London, fylder den 12. februar 60 år.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vor mand i London

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vor mand i London

Nogle diplomater har mere om ørerne end andre. Ambassadør Lars Thuesen har som dansk ambassadør i London nok at gøre med brexit. Den 12. februar fylder han 60.

Danmark - 12. februar 2020 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er ikke ukendt med at have travlt, Lars Thuesen.

Diplomaten er Danmarks ambassadør i den britiske hovedstad, London, og det har han været siden den 1. september 2017.

Det var godt et år efter, at briterne ved deres folkeafstemning stemte for at forlade EU, og nu er brexit efter tre og et halvt år sket.

Briterne trådte formelt ud af EU ved midnat mellem den 31. januar og den 1. februar. Regeringen i London og EU er i gang med at forhandle det fremtidige forhold på plads.

Det er komplicerede sager, og der er store og dyre interesser på spil for alle EU-lande. Også for Danmark, og her står Lars Thuesen i første række.

Ambassadøren er en erfaren herre i diplomatiets kunst - han har været i Udenrigsministeriet siden 1987 - og efterhånden også i livets.

Den 12. februar fylder han 60.

Mange danskere husker måske Lars Thuesen fra de dramatiske dage i 2006 under krisen om Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Han var da chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet og var ofte i medierne.

Borgerservice er ministeriets kontor for varetagelse af interesserne for danskere i udlandet.

Danske interesser var under stort pres i den muslimske verden.

Her blev ambassader angrebet af vrede muslimer, og danskere blev truet med bål og brand og det, der er værre.

Thuesen, der er gårdejersøn fra Fausing på Djursland, var chef for Borgerservice fra 2005 til 2009.

Han har desuden været udstationeret på de danske repræsentationer i Mexico og i Spanien, hvor han har været ambassadør.

Inden han kom til London, var han direktør i Eksportrådet.

Lars Thuesen har læst statskundskab på Aarhus Universitet og University of Massachusetts.

Han er gift med Jeanine Ayerdi, og parret har en søn.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?