1. august 2021
Københavns Byret fortsætter mandag en sag imod tre teenagedrenge, som skal have sendt bombetrusler via skolernes intranet Aula til to skoler og forsøgt at sende til en tredje. (Arkivfoto).
Københavns Byret fortsætter mandag en sag imod tre teenagedrenge, som skal have sendt bombetrusler via skolernes intranet Aula til to skoler og forsøgt at sende til en tredje. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Sådan sendte drenge bombetrusler til skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Sådan sendte drenge bombetrusler til skoler

Mandag fortsætter en sag ved Københavns Byret om trusler om bomber fra Islamisk Stat på intranettet Aula.

Danmark - 14. juni 2021 kl. 12:59
Af Ritzau

To 18-årige drenge har erkendt, at de har sendt bombetrusler til to skoler og forsøgt at sende trusler til en tredje.

Mandag fortsætter sagen imod dem og en tredje tiltalt hos Københavns Byret. Her bliver der afspillet en halv time lang video, som den ene af drengene optog på sin skærm, imens de talte sammen online og sendte truslerne.

Truslerne er blevet sendt på skolernes intranet Aula. Drengene har fundet lister over elevernes Uni-login på nettet og så logget ind på de profiler.

Herfra har de sendt beskeder til skolerne om, hvordan de har lært at lave bomber fra Islamisk Stat (IS).

- Man laver lidt sjov, så de ikke bare tager lortet seriøst og evakuerer hele skolen, siger den ene af drengene på videoen, da de vedhæfter et billede af en IS-lignende kriger pakket ind i et regnbuefarvet flag til den ene af beskederne.

Da den tredje tiltalte i sagen er 16 år gammel og kun var 14 år på gerningstidspunktet, er han ikke tiltalt for truslerne.

Han er til gengæld tiltalt for at have afgivet falsk forklaring, da han angav en fjerde person som bagmand i sagen, efter at han selv var fyldt 15 år. Han nægter sig skyldig.

På videoen kan man også høre drengene gøre grin med nogle af de navne, som dukker op på klasselisterne. De to 18-årige er også tiltalt for at hacke en Instagram-konto, som man kan se dem gøre på videoen.

Drengene har fortalt på den første dag i retten, at deres hackinggruppe startede som en gruppe, der spillede spillet Minecraft, og at det senere udviklede sig til "det med Aula".

Drengene har understreget, at truslerne var ment som en joke.

Mandag eftermiddag er der procedurer i sagen. Her kommer anklageren og de tre forsvarere med deres syn på en passende straf.

Det er endnu uvist om der falder dom i sagen mandag.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?