5. april 2020
Politiet har onsdag gennemført ransagninger og anholdelser i en aktion, der ifølge politiet blev gennemført for at forhindre et islamistisk terrorangreb. Billedet er fra Herlev, men det er uvist, om politiets aktion her, har noget med terrorsagen at gøre.
gallery icon

Se billedserie

Politiet har onsdag gennemført ransagninger og anholdelser i en aktion, der ifølge politiet blev gennemført for at forhindre et islamistisk terrorangreb. Billedet er fra Herlev, men det er uvist, om politiets aktion her, har noget med terrorsagen at gøre.
Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Politiet gennemfører aktion mod planlagt terrorangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Politiet gennemfører aktion mod planlagt terrorangreb

Mistanke om forberedelse af et islamistisk angreb har ført til omfattende politiaktion.

Opdateret 11. december 2019 kl. 17:27
Danmark - 11. december 2019 kl. 15:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet har onsdag gennemført en større aktion med anholdelser og ransagninger flere steder i landet.

- Baggrunden for aktionen er mistanken om forberedelse af terrorangreb med et militant, islamistisk motiv, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

I et kortfattet tweet tidligere på dagen skrev politiet, at flere politikredse er involveret i aktionen, som ledes af Københavns Politi.

Politiet vil kort før 15.30 ikke oplyse yderligere, men PET og Københavns Politi holder pressemøde om aktionen klokken 17.

Tidligere onsdag skrev Københavns Politi på Twitter, at der var gang i en større aktion på tværs af flere politikredse.

- Politiet er i øjeblikket i gang med en større aktion. Der foretages ransagninger og anholdelser flere steder i landet. Flere politikredse er involveret i aktionen, som ledes af Københavns Politi, skrev Københavns Politi.

Seks af landet politikredse har bekræftet over for DR, at de har været en del af aktionen.

Der er tale om Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi foruden Københavns Politi selv.

Derudover har Østjyllands Politi bekræftet til TV2 Østjylland, at de også har deltaget i aktionen.

- Jeg kan bekræfte, at Østjyllands Politi har taget del i den store, koordinerede aktion, oplyser chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen til TV2 Østjylland.

Både i Aalborg samt i Valby og i Herlev ved København har politiet været i aktion, men det er uvist, om det har med den samme sag at gøre.

I Aalborg er to mænd blevet ført væk i hvide dna-dragter af kampklædte politistyrker, fortæller en nabo til B.T. Også her er det uklart, om det er en del af Københavns Politis aktion.

I Valby fortæller vidner B.T., at de har set en vogn fra Ammunitionsrydningstjenesten, EOD.

Til pressemødet klokken 17 er det ikke kun Københavns Politi, der er repræsenteret. Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil være til stede.

Fra Københavns Politi kommer chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov. Fra PET kommer operativ chef Flemming Drejer.

Det er ikke oplyst, hvorfor eller hvordan Politiets Efterretningstjeneste er involveret.

arrow Læs også: Medie: Mossad hjalp dansk politi med anholdelser i terrorsag

Foto: presse-fotos.dk
arrow Medier: Terrormistænkt kender personer udrejst til IS i Syrien
14. december 2019 kl. 19:48 Opdateret: kl. 19:50
arrow For anden gang på 28 timer er sigtet i terrorsag løsladt
14. december 2019 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:48
arrow Tre løslades i stort anlagt terrorsag om våben
13. december 2019 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:48