

Se billedserie
Politiet udelukker, at mand, der blev fundet død ved Vestvolden, har været udsat for en forbrydelse.
En mand har torsdag eftermiddag mistet livet i en drukneulykke ved Vestvolden i Rødovre.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Politiet rykkede talstærkt ud, da man fik anmeldelsen om den døde mand, og behandlede i første omgang dødsfaldet som mistænkeligt.
Men midt på eftermiddagen fastslår politiet, at der er tale om en drukneulykke.
- Gerningsstedet er blevet undersøgt, og intet tyder på et kriminelt forhold, lyder det på Twitter.
Mandens pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet vil ved 16-tiden ikke oplyse yderligere om sagen.
Vi har nu konstateret, at det drejer sig om en drukne ulykke, hvor en mand er afgået ved døden. De pårørende er endnu ikke underrettet. Gerningsstedet er blevet undersøgt, og intet tyder på et kriminelt forhold. Vi har på det foreliggende ikke yderligere oplysninger. #politidk https://t.co/qfDvNddqjr
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) August 6, 2020
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her