18. september 2021
Soldater fra den tyske hær leder efter overlevende og dødsofre i oversvømmede biler på motorvejen i Erftstadt i det vestlige Tyskland 17. juli. Heftig regn ramte Tyskland, Holland og Belgien, hvor den medførte voldsomme oversvømmelser og enorme skader. Flere end 230 mennesker blev dræbt under ekstremregnen.
gallery icon

Se billedserie

Soldater fra den tyske hær leder efter overlevende og dødsofre i oversvømmede biler på motorvejen i Erftstadt i det vestlige Tyskland 17. juli. Heftig regn ramte Tyskland, Holland og Belgien, hvor den medførte voldsomme oversvømmelser og enorme skader. Flere end 230 mennesker blev dræbt under ekstremregnen.
Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens store CO2-udledere svigter løfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Verdens store CO2-udledere svigter løfter

Få måneder inden FN's store klimatopmøde i Skotland mangler 90 lande stadig at indsende deres skærpede klimaplaner. Udsatte østater og ulande raser.

Danmark - 05. august 2021 kl. 16:45
Af Ritzau

Verden er stadig meget langt fra at kunne forhindre katastrofale klimaændringer, fastslår eksperter.

Store forurenere som Kina og Rusland har endnu ikke indleveret de opdaterede klimaplaner, som de har lovet i Parisaftalen - få måneder før det vigtige klimatopmøde COP26 i Glasgow i november.

Næsten halvdelen af de knap 200 lande, der underskrev Parisaftalen i 2015, har undladt at indsende deres skærpede klimaplaner inden FN's frist ved udgangen af juli. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også Saudi-Arabien og Indien er blandt de omkring 90 lande, som mangler at redegøre for, hvordan de vil skære udslippet af drivhusgas.

- Det er elendigt. Det er helt uacceptabelt, siger Saleemul Huq, leder af et hold rådgivende eksperter for en gruppe på 48 sårbare lande, til Reuters.

Han tilføjer, at landenes fremskridt skal måles på deres handlinger for at begrænse CO2-udledningen - og ikke blot på deres CO2-mål ude i fremtiden.

- Hvad landene gør eller ikke gør, er det afgørende. Og det, de gør, kan ikke holde os under 1,5 grader, siger Saleemul Huq.

I Paris lovede verdens lande i 2015 at stræbe efter at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader - den tærskel, som ifølge forskerne formentlig kan afbøde de værste følger af opvarmningen.

Det vil kræve, at verden halverer CO2-udledningen i 2030, og at den i 2050 er på netto-nul.

På det seneste er der ganske vist indløbet nye klimaløfter fra en lang række lande. Men de mærkes knap nok i det globale CO2-regnskab, for løfterne kommer fra mindre ulande med meget begrænsede klimaaftryk.

Lande, der er ansvarlige for 53 procent af det nuværende globale CO2-udslip, mangler stadig at aflevere nye eller skærpede klimamål - kaldet NDC'er (Nationally Determined Contributions). Det viser en opgørelse fra tænketanken World Resources Institute i Washington.

Siden marts har både USA og EU - verdens næststørste og tredjestørste udledere efter Kina - opstillet skrappere klimamål. Der ligger derfor nu stort pres på "skyldnerne" inden Glasgow-topmødet.

Kina har lovet at indsende sit mål før november. Beijing lovede sidste år at nå ned på netto-nuludslip i 2060. Verdens største økonomier i gruppen G20 gav et lignende løfte om opdaterede NDC'er i juli.

Kurven over det globale CO2-udslip ser med de nuværende løfter ud til at kunne flade ud henimod 2030. Men der skal langt mere ambitiøse mål til fra klodens store økonomier, hvis kurven skal knække.

Det siger Niklas Hohne fra New Climate institute, en europæisk tænketank, der overvåger landes klimaløfter.

- Det globale svælg er enormt, siger Hohne.

Blandt de store lande, som trods opdaterede planer har svigtet løftet om mere ambitiøse klimamål, er Australien, Brasilien og Mexico. De bliver også nødt til at skærpe deres linje, understreger Alex Scott fra tænketanken E3G, der beskæftiger sig med klimaforandringer.

E3G har medarbejdere i Bruxelles, Berlin, London og Washington.

COP26 ses som et afgørende møde for nye aftaler om eksempelvis at udfase brug af kul, finansiere beskyttelse af skov eller tilpasse infrastruktur til et forandret klima.

Men hvis de store udlederlande ikke gør mere i en fart, bliver det vanskeligt at nå sådanne aftaler, pointerer Carlos Fuller, chefforhandler for 39 små østater og lavtliggende lande i Aosis (Alliance of Small Island States).

Store økonomier med høj udledning "må gøre deres rimelige del", siger Fuller. Både Kina og Indien har tidligere afvist store CO2-nedskæringer, der måske kunne hæmme deres økonomiske udvikling.

Synes du, at kommunen er der for dig?