22. september 2020
Efter at Veganerpartiet har fået tildelt bogstavet G, skal en række lokallister - blandt andet nytgribskov - ud og finde et nyt bogstav.
Efter at Veganerpartiet har fået tildelt bogstavet G, skal en række lokallister - blandt andet nytgribskov - ud og finde et nyt bogstav.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veganerpartiet tager listebogstavet G fra 20 lokale lister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veganerpartiet tager listebogstavet G fra 20 lokale lister
Danmark - 15. september 2020 kl. 10:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To borgmesterpartier og 18 andre lokale partier skal have fundet sig et nyt listebogstav til kommunalvalget næste år, efter at Indenrigsministeriet har godkendt Veganerpartiet som opstillingsberettiget til Folketinget og tildelt det listebogstavet G. Som landsdækkende parti får Veganerpartiet eneret på G'et, uanset om andre har benyttet bogstavet tidligere, skriver DK Nyt.

Det rammer Guldborgsundlisten med 11 mandater, herunder Guldborgsunds borgmester John Brædder, og nytgribskov med seks valgte, nu otte mandater, herunder Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost. Begge lokale partier har gennem flere kommunalvalg stillet op under listebogstavet G, skriver DK Nyt.

Det er slut nu, ligesom det er slut for Vesthimmerlandslisten i Vesthimmerland og Grundejerne i Solrød, som fik hver et mandat ved seneste kommunalvalg i 2017. De to og yderligere 16 andre partier i 16 andre kommuner stillede også op ved kommunalvalget i 2017 under listebogstavet G, men uden at opnå valg.

Det er ikke første gang, et nyt landsdækkede parti fratager lokale lister deres hidtidige listebogstav, skriver DK Nyt. Ved kommunalvalget i 2017 måtte i alt otte lokale lister opgive listebogstaverne D og Å, som var blevet overtaget af henholdsvis Nye Borgerlige og Alternativet.

Ved kommunalvalget næste år er også listebogstavet E tvivlsomt for lokale partiet, hvis Klavs Riskær Pedersen opnår opstillingsberettigelse for sit parti Borgerlisten. I givet fald får han ikke alene eneret på bogstavet, men også på partinavnet, der ved kommunalvalget i 2017 forekom i forskellige varianter i 16 kommuner, skriver DK Nyt.

Har debatten om sexisme taget overhånd?