25. oktober 2020
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har torsdag været i samråd om bredbåndsforbindelse i yderområderne. Det sker efter, regeringen vil sløjfe bredbåndspuljen i dette års finanslovsudspil.
gallery icon

Se billedserie

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har torsdag været i samråd om bredbåndsforbindelse i yderområderne. Det sker efter, regeringen vil sløjfe bredbåndspuljen i dette års finanslovsudspil.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V: Minister udskyder målsætning om godt internet i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V: Minister udskyder målsætning om godt internet i provinsen

Dan Jørgensen (S) har på et samråd fortalt om, hvordan han vil sikre bedre bredbåndsdækning i hele Danmark.

Danmark - 24. september 2020 kl. 14:58
Af Ritzau

Bedre internetadgang i Danmarks yderområder. Det er målet med den såkaldte bredbåndspulje på 100 millioner kroner, som regeringen vil afskaffe som del af dette års finanslovsudspil.

Samtidig lægger regeringen nu op til at udskyde ambitionen om ordentlig internet i hele landet. Detmener Venstre. Udmeldingen kommer, efter et samråd med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) torsdag.

Efter samrådet siger Venstres telekommunikationsordfører, Christoffer Aagard Melson (V):

- Ministeren udskød reelt vores fælles målsætning om, hvornår alle danskere skal have en ordentlig internetforbindelse.

- Vi har jo haft teleforliget fra 2018, hvor vi havde sagt, at alle skulle have en ordentlig forbindelse i 2020. I dag gik han så over til, at ambitionen nu måske er engang i midten af 2020'erne, siger Christoffer Aagard Melson.

Det var Aagaard Melson, som havde indkaldt til samrådet om bedre internetadgang i Danmarks yderområder sammen med Peter Juel-Jensen (V), der er landdistrikts- og ø-ordfører.

Under samrådet sagde Dan Jørgensen (S), at det lokale netværk i de kommende år styrkes markant med opgraderingen til 5G-netværket.

TDC åbnede som det første teleselskab i Danmark for netværket i starten af september. Det er meningen, at det skal have langt højere hastighed og hurtigere svartider end 4G-netværket.

TDC forventer, at op mod 80 procent af landet vil være dækket inden udgangen af september - og mere end 90 procent vil have adgang ved udgangen af året.

Dog mener Christoffer Aagard Melson (V), at 5G-netværket ikke rækker ret langt i forhold til udfordringen i landdistrikterne.

- De 80 procent, TDC taler om, er jo dem, der bor i byer. Så dem, der bor ude i landdistrikterne, kan se langt efter, at 5G kommer til at hjælpe dem, siger han.

Samtidig sagde ministeren, at det i høj grad skal være selskaberne på telemarkedet, som skal sikre god bredbåndsdækning i Danmark.

Men bredbåndspuljen er stadigvæk afgørende. Det mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Vi må mare erkende, at der er nogle steder i landet, hvor bredbånd- eller fiber- og energiselskaberne ikke kommer ud med det lynhurtige bredbånd.

- Der er simpelthen et markedssvigt, hvor man ikke kan se en forretningsmodel i det. Uanset, at det er altafgørende både for de erhvervsvirksomheder, der er, og de folk, der skal bosætte sig i området, siger han.

Damsgaard håber, at de partier, som formodes at skulle indgå i finansloven sammen med regeringen, vil kræve, at puljen bliver bevaret.

Karina Lorentzen, der er ordfører for landdistrikterne for regeringens støtteparti SF, er i hvert fald skuffet over, at regeringen fortsat vil skrotte bredbåndspuljen.

- Adgang til ordentlig internet er kritisk i den moderne verden. Og det går ikke, at man lader visse dele af Danmark i stikken på det her område.

- Her synes jeg, at regeringen svigter de mennesker, der bor og driver virksomhed på landet, siger hun i en skriftlig kommentar.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?